Dit gamle ur kan blive et smartwatch

Elektronik og skærm indbygges i remmen

PR-foto
PR-foto

Det gamle armbåndsur, som du fik i konfirmationsgave af onkel Aage, kan komme til ære (men nok ikke værdighed) igen med et nyt smart stykke elektronik. Teknikken kan gøre selv et ridset gamle Timex til et  smartwatch, lover firmaet Kairos.
Firmaet har udviklet en urrem med indbygget elektronik. Den kan fungere som en slags selvstændig smart-ur, og har et lille buet display, som sidder på siden af håndledet under selve uret. Her kan man se indkomne emails, sms-beskeder og notifikationer fra diverse apps, der afvikles på en smartphone.

Oplad din telefon på 30 sekunder

Urrem og smartphone kommunikerer via Bluetooth. Styringen foregår med skærmen, som er berøringsfølsom, og kører med Kairos' egetudviklede styresystem. Den smarte urrem kan samarbejde med Android, iOS og Windows Phone.
Kairos er i øjeblikket ved at samle opbakning og finansiering på crowdfunding-siden Indiegogo, der er en pendant til Kickstarter. Læs mere her.
Remmen fås i forskellige størrelser og i forskellige udgaver, der har flere eller færre smartphone-funktioner.
En af udgaverne vil forsøge at blive din sundhedsrådgiver: Den måler din puls, og temperatur og holder øje med din søvnrytme. Topmodellen har en OLED berøringsskærm og kan bruges som håndfri telefon.
Kairos siger, at smarturremmen henvender sig til folk, der savner smart-funktionerne, men ikke vil skille sig af med deres eksisterende ur, fordi det for eksempel har en særlig affektionsværdi.  Skulle dit gamle Timex ikke passe helt i stilen til en tyk gummirem proppet med elektronik, vil firmaet gerne sælge dig et passende ur sammen med remmen.