Et er, at børnene (og de voksne) sidder med mobilerne fremme og sms'er ved middagsbordet.
Men forestil dig så at være lærer og opleve, at eleverne sms'er og snapchatter, mens du i al din mægtighed spytter dine ypperlige kunstskaber ud. Det må mildest talt være frustrende.
Opslugt af telefon – så bider slange ham
Og for en fysiklærer i Florida, Dean Liptak, var det tilsyneladende så frustrerende, at han besluttede at gøre noget ved det.
Han anskaffede sig derfor en såkaldt 'mobil-jammer' på internettet, som han installerede i klasseværelset, skriver Yahoo Tech.
Ro og orden igen
En mobiljammer blokerer signalet på mobiltelefoner i en bestemt radius, så de bliver fuldstændig ubrugelige at kommunikere med. Mon ikke, at mange af eleverne fik et lille panik-anfald, da signalet på deres telefon pludselig viste sig at være ikke-eksisterende.
Speedet op og småjusteret – test af Sony Xperia Z3+
Ikke desto mindre lykkedes det læreren at få skabt ro og orden i klasselokalet – for en periode.
For der gik nemlig ikke længe før, at teleselskabet Verizon Communications opdagede, at noget var galt med signalet på netop den skole, hvor Dean Liptak arbejdede.
Teleselskabet fandt efterfølgende 'jammeren', og så stod den hjælpeløse fysiklærer med et forklaringsproblem.
Dybt ulovligt
Det er nemlig ulovligt at installere 'jammere', og det kan koste tusindvis af kroner i bøde, hvis du alligevel gør det.
Derfor er hr. Liptak blevet suspenderet i fem dage. Bøden slipper han heldigvis for, fordi teleselskabet har besluttet ikke at anklage ham.
Og skolens ledelse er heller ikke tilfreds med Dean Liptaks handlinger. Det begrunder de med, at 'jammeren' kunne have gjort det umuligt for børnene såvel som personalet at ringe efter hjælp i tilfælde af en nødsituation.
30 procent på Tinder er allerede gift
Dean Liptak slipper formentlig med advarselen, og kan vende tilbage til klasseværelset efter sin eftersidning.
I Danmark har blandt andet Danske Biografers Organisation tidligere fremsat et ønske om at få lov til at anvende 'jammere' i salen, for at komme forstyrrelsen fra mobiltelefoner til livs.
Det falder dog ikke i god jord hos hverken EU eller Folketinget at anvende 'jammere' i det offentlige rum, da det skal være muligt at foretage nødopkald alle steder.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.