Ægte hoverboard eller hul i hovedet: Kan blive dit for 135.000

Har 272 hestekræfter og 36 motorer - og så flyver det i maksimalt seks minutter

Se præsentationen der i den grad er en kopi af måden, som Apple viser nye gadgets frem på. (Video: Arca Space Corporation)

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Man skulle næsten tro, at vi har ramt 1. april alt, alt for tidligt.

For når du først har set videoen i toppen af denne artikel - og tjekket firmaet bag - virker deres bud på et ægte hoverboard nærmest som en joke.

Du kan få 'det flyvende tæppe' i tre friske farver. (Grafik: Arca Space Corporation)
Du kan få 'det flyvende tæppe' i tre friske farver. (Grafik: Arca Space Corporation)
 

Flyver kun kort tid
Arca Space Corporation hedder det amerikanske firma, der er kendt for at udvikle udstyr til fremtidens private rumfart.

Og ArcaBoard er navnet på deres hoverboard, der i teorien - og en smule i praksis - lever op til ideen om et ægte hoverboard.

Gadgets Hader du at gå og elsker brande: Så køb et hoverboard til jul

Det kan flyve, yes.

I hvert fald i maksimalt seks minutter - 30 centimeter over jorden og med op til 20 kilometer i timen.

Systemet fungerer ved, at 36 elektriske propeller blæser luft ud. De drives af en kæmpe batteripakke, der giver energi nok til 272 hestekræfter - i hvert fald nogle sekunder.

Sådan ser teknologien i ArcaBoard angiveligt ud. (Grafik: Arca Space Corporation)
Sådan ser teknologien i ArcaBoard angiveligt ud. (Grafik: Arca Space Corporation)
 

Koster en formue
På videoen ser det nye hoverboard dog hverken særligt sjovt eller nytterigt ud.

Du skal kunne balancere meget præcist for ikke at falde af. Og så skal du have en solid bankkonto for overhovedet at kravle op på det.

Gadgets Nye råd efter brande: Sådan tjekker du at dit hoverboard er sikkert

135.000 kroner - eller 19.900 dollars - koster det at bestille et hoverboard, der ventes leveret i april 2016. Hvis du vil have en ekstra batteripakke, koster den dig yderligere 31.000 kroner.

SPECS: Alt om ArcaBoard

Arca Space Corporation garanterer dog, at du så får batterier af den bedste kvalitet i verden - men kan ikke love dig, at du får lov til at tage ArcaBoard med på din næste rigtige flyvetur.

Gadgets Flyselskaber lukker gaten totalt: Hoverboards - ingen adgang

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

28 kommentarer
Vis kommentarer