Glem gummiet: Byd spray-on kondomet ind i sengen

En kvindelig designstuderende fra USA har genskabt spray-on kondomet, der gør det muligt at sprøjte beskyttelsen på som var det en deodorant

Hvor let kan det være? Et sprøjt og så er gummiet på, hvis man skal tro en ung designstuderende fra USA, der har opfundet et spray-on kondom. (Foto: PR)
Hvor let kan det være? Et sprøjt og så er gummiet på, hvis man skal tro en ung designstuderende fra USA, der har opfundet et spray-on kondom. (Foto: PR)

Michele Chu er en ganske særlig ung studerende på Pratt Institute i New York. Hun har nemlig pustet livet tilbage i spray-on kondomet, som hun dog ikke kan tage æren for at opfinde, skriver engelske Daily Mail.

Den ære tilhører nemlig tyskeren Jan Vinzenz Krause, der tilbage i 2008 opfandt verdens første spray-on kondom, angiveligt inspireret af processerne i en bilvask.

(Foto: Flicrk/Jökull Auðunsson) Elektronik Uber leverer is med droner

Spørgsmålet er så, om Michele Chu's spray-on kondom, som hun har valgt at kalde 'Girlplay', får mere succes end det var tilfældet for Jan Vinzenz Krause for syv år siden.

En af udfordringerne var dengang, at det med Krauses spray-on kondom tog latexen flere minutter at tørre – altså lidt af en stemningsdræber. Michele Chu's spray-on kondom skulle angiveligt ikke være lige så lang tid om at tørre.

Det ændrer dog ikke på, at ingen ved, om den mandlige (og kvindelige) forbruger overhovedet er klar til (og har behov for) at modtage det famøse gummi i en ny indpakning.

(Foto: Flickr/Pablo Miranzo) Elektronik Kvinde efterlyser hash på Twitter – politiet svarer

Måske hjælper det på populariteten, at Michele Chu lover, at spray-on kondomet er lettere og sjovere at tage på end de traditionelle af slagsen.

Eller at spay-on kondomet vil fjerne behovet for at købe kondomer i forskellige størrelser, da brugerne blot skal sprøjte kondomet direkte på penis.

Det er dog vigtigt, at man får dækket tilstrækkelig af penis med sprayen, ellers er kondomet ikke fuldt beskytttende. Når man er færdig med at bruge spray-on kondomet kan man, som det er tilfældet med et traditionelt kondom, trække det af og smide det ud.

En hel produktserie
Den unge designstuderende har ikke alene opfundet et nyt spray-on kondom. Hun har opfundet en helt ny produktserie, som hun kalder 'lovers kit'.

Sådan ser et helt 'smart-set' til soveværelset ud. (Foto: PR)
Sådan ser et helt 'smart-set' til soveværelset ud. (Foto: PR)
 

Kærlighedssættet indeholder bl.a. en smart-bh, traditionelle kondomer med et twist og en fjernbetjening til at styre løjerne. Via fjernbetjeningen kan du således f.eks. hægte smart-bh'en af en pige eller skifte smagsvarianten på de 'originale' kondomer.

Elektronik Instagram-forbud tromles af kurvede kvinder

Michele Chu's spray-on kondom og 'lovers kit' er dog indtil videre kun et designkoncept, men den unge designstuderende håber at kunne realisere produktet senere hen.

Og den vision er ikke langt fra virkeligheden. Den kinesiske virksomhed, Blue Cross Bio-Medical, sælger nemlig allerede spray-on-lignende kondomer til kvinder. De fungerer ved at danne en midlertidig, beskyttende hinde, akkurat som f.eks. en spiral.

17 kommentarer
Vis kommentarer