Google vil lave chat-service med kunstig intelligens

Søgekongen har planer om at lancere en ny chat-service med såkaldte 'chat-robotter', der kan hjælpe dig med at finde alt på internettet

Træt af at skimme gennem internetside efter internetside, når du skal finde noget på internettet? Der er håb forude, for der vil sidde robotter klar til at hjælpe dig i Googles – måske – kommende chatservice. (Foto: Robert Scoble/Flickr)
Træt af at skimme gennem internetside efter internetside, når du skal finde noget på internettet? Der er håb forude, for der vil sidde robotter klar til at hjælpe dig i Googles – måske – kommende chatservice. (Foto: Robert Scoble/Flickr)

Der er heftig kamp om kundernes gunst, når det kommer til chat-services på internettet.

Særligt Facebooks apps, Messenger og WhatsApp, klarer sig godt på markedet, mens WeChat er den førende chat-app i Kina.

Og på trods af at Google fuldstændigt dominerer søgemaskine-markedet med 90 procent af markedet, har deres chatservices – Hangouts og Messenger – aldrig rigtig formået at slå igennem.

Nu forsøger de sig dog angiveligt snart igen med en ny chatservice, der skal tage konkurrencen op med de andre ved at inkorporere det, som Google gør bedst, i app’en, skriver The Wall Street Journal.

Den kommende S7 - på billedet er det S6 - forventes at blive produceret i en stor udgave med kurvet edge-skærm. (Foto: Samsung) Mobil Galaxy S7: Samsung satser på to skærmstørrelser

De vil nemlig udstyre softwaren med kunstig intelligens, så det vil være muligt ikke alene at chatte med andre menneskelige internetbrugere, men også med en række robotter som sidder klar til at hjælpe dig med at finde lige det, du søger efter på internettet.

Intet officielt endnu
Når robotten har søgt efter information blandt internettets millioner af sider og fundet lige akkurat det, du ønsker at vide, sender den dig et link, som du blot skal klikke dig ind på.

De kinesiske forbrugere er allerede både overvåget og stærkt begrænset i deres adgang til internettet. Og nu strammes overvågningen yderligere. (Foto: AP) Teknologi Kinas skrappe krav: Forlanger adgang til al kommunikation  

Google har endnu ikke bekræftet projektet officielt, men flere medier skriver, at det er Google-veteranen Nick Fox, der står i spidsen for den nye chatservice. 

Og Google gør da også klogt i at forsøge at mase sig ind på chat-service markedet, det menes nemlig, at have op mod to milliarder kunder.

Og af dem er det kun en absolut mindstedel, som bruger Googles eksisterende chat-apps.

Måske kan en chat-service med kunstig intelligens være vejen frem for søgekongen.