Har du opdateret din iPhone? Du skal ændre dette

TIP: Hvis du har opdateret din iPhone til iOS 15, skal du rette dette i indstillingerne

Adresselinjen i browseren Safari flytter ned i bunden, når du installerer iOS 15 (Foto: MereMobil.dk)
Adresselinjen i browseren Safari flytter ned i bunden, når du installerer iOS 15 (Foto: MereMobil.dk)

Den nye store opdatering til iPhone, kaldet iOS 15, introducerer en ændring i Safari-browseren, som mange vil finde irriterende.

Heldigvis kan du indstille din iPhone til at fungere som før.

Fra iOS 15 er adresselinjen i Safari flyttet fra toppen af skærmbilledet i browseren til nederst på skærmen.

Smart synes Apple. Usmart mener mange iPhone-ejere, der op mod lanceringen af opdateringen, protesterede i flere debatfora på nettet.

Her er hjælpen, der flytter adresselinjen tilbage i toppen, hvor den hører hjemme.

OVERBLIK: Disse iPhones kan opdateres

Sådan ændrer du placeringen af adresselinjen i Safari

  1. Åben browseren (Safari) og få ind på en tilfældig hjemmeside
  2. Tryk på "aA" til venstre i adresselinjen
  3. Vælg "Vis adresselinje øverst"

Du kan også ændre adresselinjens placering i telefonens indstillinger. Her skal du finde Safari i Indstillinger. Gå til Faner og vælg En fane.

Apple ændrede linjens placering fra iOS 15 til iPhone. Opdateringen til iPad, iPadOS 15, der kom samtidigt, har ikke den samme "fejl". Så her skal du ikke ændre noget.

Hvis ikke du vil opdatere til iOS 15, men beholde iOS 14, kan du læse min guide her, der viser, hvordan du beholder iOS 14 på din iPhone.

Tidligere svævede den
I tidlige testversioner af iOS 15 havde Apple gjort adresselinjen i Safari svævene, så den lå nederst oven på indholdet.

Siden droppede Apple placeringen og gav mulighed for brugertilpasning.

Fredag den 24. september lander iPhone 13-serien i butikkerne. Du kan læse min forhåndsvurdering af iPhone 13 her.

Inden længe kommer jeg med en stor anmeldelse af de nye iPhones.

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen