League of Legends nu på kinesiske hænder

Det kinesiske aktieselskab Tencent har opkøbt 100 procent af amerikanske Riot Games, der står bag et af verdens mest populære online-spil, og de lover store forandringer for 2016

League of Legends er stort på konkurrenceplan. Her er det fra verdensmesterskabet i tuneringen, hvor den samlede præmiepulje i 2015 lød på næsten 15 millioner kroner. (Foto: Chris Yunker/Flickr)
League of Legends er stort på konkurrenceplan. Her er det fra verdensmesterskabet i tuneringen, hvor den samlede præmiepulje i 2015 lød på næsten 15 millioner kroner. (Foto: Chris Yunker/Flickr)

E-Sport går stille og rolig sin sejrsgang i mange lande verden over, men særligt i Asien har fænomenet vokset sig ekstremt stort på ekstremt kort tid.

Her bliver e-Sport-udøverne betragtet som helte og ikoner på samme måde, som det er tilfældet med Lionel Messi, Christano Ronaldo og Franck Ribéry i Europa.

Mobil Vrede kunder fik nok: Apple sagsøgt for datatyveri  

Særligt spillet League of Legends er et populært konkurrence-spil med svimlende præmiepuljer hvert år.

Spillet blev udviklet af den amerikanske spiludvikler Riot Games tilbage i 2006, men siden da har kineserne stille og roligt opkøbt aktiemajoriteten i selskabet, som de altså nu ejer 100 procent.

Det fremgår af en blog post på Riot Games’ hjemmeside.

Omfattende ændringer af spillet
Det er endnu usikkert, hvad det vil betyde for League of Legends’ fremtid, men annonceringen kommer efter, at Riot Games for nyligt proklamerede omfattende ændringer til spillet i løbet af 2016.

Kender du Fur Elise eller Den Niende Symfoni godt nok til at kunne samle nodearkene? Google tester dig. (Foto: Google) Elektronik I dag skal du samle noder hos Google  

Man vil blandt andet ændre måden, hvorpå spillerne vælger deres ’champion’ eller helt i spillet – det vil sige den figur, som man spiller.

Inden salget ejede Tencent allerede størstedelen af aktierne i Riot Games, men det er altså først nu, at det kinesiske holdingselskab har opkøbt de resterende aktier i Riot games, der vurderes til at være 1,3 milliarder dollars værd.

De seneste par måneder har spillet allerede gennemgået ændringer, som de op mod 27 millioner daglige spillere har taget mere eller mindre godt imod.

Det store spørgsmål er nu, hvordan ændringerne i 2016 vil påvirke spillets popularitet.

Hassan Seier har repareret telefoner i syv år - nu kører han ud til kunderne og reparerer hos dem. (Foto: Privat) Elektronik Dansk firma kommer til dig for at reparere din mobil  

Det kinesiske selskab har dog rigeligt med penge i baglandet, hvis der skulle blive brug for det – Tencent er nemlig vurderet til at være omkring 181,1 millarder dollars værd.

4 kommentarer
Vis kommentarer