Der var engang for få år siden, hvor man kunne prale af at have en hurtig internetforbindelse, hvis den lød på 1-2 Mb/s.
I dag vil mange af os betegne sådan en internetforbindelse, som en noget sløv en af slagsen.
Verdenskendt virksomhed: Computerspil skal finde de bedste medarbejdere
Flere leverandører er nemlig begyndt at tilbyde såkaldte 'Gigabit-linjer', hvor download-hastigheden når helt op på 1000 Mb/s, svarende til 1 Gbit/s.
En så hurtig hastighed lyder for de flestes vedkommende noget overdrevet, men den fremstår faktisk næsten langsom i forhold til en ny teknologi – det såkaldte Li-Fi, som har nået hastigheder på op til 224.000 Mb/s i laboratoriet.
Det skriver BBC.com.
Li-Fi er i modsætning til Wi-Fi ikke baseret på radiobølger, det er nemlig lysbølger fra LED-lys, der overfører data. Princippet er det samme, som når man benytter en fjernbetjening med infrarødt lys til sit tv. Med LED-lys er det bare muligt at transportere langt større datamængder pr. sekund trådløst.
Mozilla dropper Google: Slut med søgemaskine-monopol
Vægge stopper bølgerne
En af de største udfordringer ved den nye teknologi er, at lys – og dermed signalet – ikke kan bevæge sig gennem vægge, som radiobølgerne fra Wi-Fi kan det.
Derfor vil et velfungerende Li-Fi kræve noget af en omstilling, før vi vil opleve samme tilgængelig, som det er tilfældet med Wi-Fi spots lige nu.
LED-lysene vil være nødt til at blive placeret i en streng orden, så den ene pære kan videregive information til den næste og så videre.
Apple køber Star Wars animationsselskab
Det lyder umiddelbart som en større opgave, men Li-Fi-tilhængerne mener ikke, at det vil være nogen stor udfordring.
Forbrugere verden over er nemlig allerede begyndt at installere LED-lys alle vegne, og disse kan potentielt bruges som trådløse Li-Fi spots.
Virksomheden Velminni er en af de få selskaber, der har kastet sig ud i at flytte Li-Fi ud af laboratoriet og ind i kontormiljøer – de tester Li-Fi-teknologien i praksis.
Direktøren fra Velminni, Deepak Solanki, mener, at Li-Fi kan være i hænderne på den almene forbruger allerede om tre til fire år.
