Mobil-reklamer får hug i ny iPhone-opdatering

De nævnte intet om det på deres årlige konference, men Apple pønser på en opdatering til Safari-browseren, som gør det muligt at blokere web-annoncer og pop-ups, når du surfer på din iPhone

Du er sikkert bekendt med de tusindsvis af annoncer og pop-ups, som forstyrrer dig på nettet. Til efteråret kan du blive fri for mange af dem – også på din iPhone. (Foto: Daniel Oines/Flickr)
Du er sikkert bekendt med de tusindsvis af annoncer og pop-ups, som forstyrrer dig på nettet. Til efteråret kan du blive fri for mange af dem – også på din iPhone. (Foto: Daniel Oines/Flickr)

Apples internationale udviklingskonference (WWDC) bød i år på flere interessante nyheder, heriblandt en ny musik-streaming service og et kæmpe løft til den virtuelle assistent 'Siri'.

Apple skrotter også deres 'Newsdesk'-app til fordel for en ny app, 'Apple News', der skal gøre det lettere for brugere at finde de af dagens nyheder, som passer til netop deres præferencer.

Er der nok action på lagnerne? Det kan Apple fortælle dig (Foto: Colourbox) Elektronik Apple tracker dit sexliv

Men det er en anden melding fra Apple-lejren, som lige nu skaber overskrifter i verdens medier. Meldingen glæder iPhone-brugere, men den vækker vrede hos reklamebureauer og andre virksomheder, som beskæftiger sig med annoncering på mobilplatformen.

På Twitter offentliggjorde Apple-ingeniør Ricky Mondello nemlig planer om at gøre det muligt for udviklerne at skabe udvidelser til Safari, som kan blokere cookies, billeder, pop-ups og andre irriterende reklame-elementer, når du surfer rundt på internettet. Det skriver Yahoo Tech.

Elektronik Sikkerhedsspørgsmål giver falsk tryghed

Add-block-udvidelser har indtil nu næsten kun været tilgængelige til pc'er, fordi mobil-browsere ikke har tilladt det.

Vil flytte annoncerørne til ny app
Helt konkret betyder nyheden, at du vil være i stand til at hente en add-blocker-udvidelse til Safari i App Store, når iOS 9 lander til efteråret.

Og det har stor betydning for mobil-annoncørerne, eftersom størstedelen af de mange millioner iPhone-brugere verden over benytter sig af Safari-browseren.

Annoncørerne vil dermed gå glip af millioner af kroner i annonceindtægter, da det forventes, at langt størstedelen af iPhone-ejere vil hente add-block softwaren, når den bliver tilgængelig.

(Foto: 3LikeHome) Ferie Gratiskrig på mobil i ferien

Opdateringen er dog ikke uden en bagtanke.

Den tvinger nemlig annoncørerne til at flytte annoncerne over i Apples nye annonce-finansierede 'News'-app, hvis de vil tjene penge på de mange Safari-brugere.

Som forbruger kan du dog se frem til en mere behagelig oplevelse med langt færre reklamer og pop-ups, når du til efteråret surfer i Safari.

39 kommentarer
Vis kommentarer