SENESTE: Nu har Apple nye forklaringer på problemet - flere kan være ramt
At trække hele sandheden ud af Apple kan være som at sælge sand i Sahara.
Det mærker en række iPhone-ejere nu, efter det amerikanske firma i månedsvis har undveget at komme med en brugbar forklaring på, hvorfor deres iPhone 6S spontant bryder ned.
Batteriet stopper simpelthen med at virke. Og selv om Apple forleden satte et udbytningsprogram i gang, har firmaet vanen tro ikke ruttet med at dele fakta.
Slukker din iPhone pludselig? Her er den syge forklaring
Del af batteriet svigter
Men nu har Apple lagt en erklæring ud på sin kinesiske hjemmeside.
I den kan man pludselig læse ret detaljeret - også i en engelsk udgave - hvorfor batteriet i de kostbare telefoner svigter. De er ganske enkelt født med en indbygget fejl, forklarer Apple:
'En del af batteriet har under produktionen været udsat for ambient air (en kombination af nitrogen og ilt, red.) i for lang tid, før den blev sat ind i batteriet.'
'Batterierne nedbrydes derfor hurtigere end normalt og får telefonen til uventet at stoppe.'
Vil gøre Kina glade: Facebook bygger våben til censur
Påstand: Kun få er ramt
Apple understreger i sin besked, at der ikke findes et sikkerhedsproblem som det, der tidligere har ramt Samsungs Galaxy Note 7 og fik telefonen til spontant at bryde i brand.
Apple påstår ligeledes, at det kun er et begrænset antal forbrugere, som er ramt. Og at det alene er iPhone 6S-kunder, der skal bekymre sig:
'iPhone er bygget til at lukke ned under særlige betingelser som for eksempel ekstrem kulde.'
'Det kan virke uventet for kunderne, men sker for at beskytte telefonen mod for lave strømstyrker.'
Apple mener i øvrigt ikke, at der findes andre forklaringer end hardwarefejl og afviser dermed tidligere rapporter om, at softwaren i iOS 10.1.1. får brugernes batteriet til at bryde ned.
Alvorlig fejl: Denne video smadrer din iPhone
Ingen info i Danmark
Apple har ikke ønsket at kommenteret sagen yderligere og heller ikke givet en forklaring på, hvorfor man ikke mere offensivt er gået ud til offentligheden med de nye forklaringer.
Forsøger man at ændre Kina til Danmark eller USA i websidens adresse, føres man således til en fejlside. Der findes i dag heller ingen meddelelser om sagen på Apples officielle hjemmeside for pressen.
SENESTE: Nu har Apple nye forklaringer på problemet - flere kan være ramt
Digitalt selvforsvar: Klag og få ret når elektronikken svigter