De personlige stemmeassistenter som Siri, Google Nu og Cortana fra Microsoft er under konstant udvikling. Næste skridt er, at de bliver ført helt ind i dit hjem, så du ikke behøver at finde din telefon frem hver gang du har brug for hjælp eller information fra det store internet, skriver Mobilsiden.dk.
Til det formål er Apple ifølge avisen The Information i gang med sin egen enhed eller intelligente højttaler til at have stående i hjemmet og udstyret med Siri-assistenten.
LÆS OGSÅ: Ikke flere Android-ure fra Samsung
Konceptet forventes at være fuldstændigt det samme som produktet Echo, som den gigantiske webshop Amazon lancerede for et år siden og ikke mindst det helt nye Google Home.
Apples enhed vil bestå af en mikrofon, som opfanger alt, hvad du siger til den, og som formentligt aktiveres med det sædvanlige 'Hej Siri'.
Derudover udstyres den med WiFi, så den virker uafhængigt af din iPhone. Sidst, men ikke mindst, vender Siri tilbage med svar til dig via enhedens højttaler.
Nye apps og tjenester fra Google: Disse virker med din iPhone
Der er med andre ord tale om Siri kendt fra din iPhone - blot flyttet fra din iOS-enhed til en særskilt enhed stående i eksempelvis stuen, så du altid har internettets store viden lige ved din side.
Lige som på din iPhone vil den kommende Siri-enhed understøtte HomeKit-kompatible produkter i hjemmet, eksempelvis LED-pærer, kontakter og sensorer.
Enheden eller højttaleren vil dog skille sig ud fra Siri i sin nuværende form. Det forlyder nemlig, at Apple vil åbne op for Siri-stemmeassisten, så udviklere kan lade apps blive betjent udelukkende ved at snakke til Siri.
LÆS OGSÅ: Microsoft trækker sig ud af smartphoneløbet
Dermed får Siri potentielt set mange, mange flere muligheder og evner, end hvad er muligt nu, hvor kun enkelte tjenester såsom OpenTable, Yelp, Rotten Tomatoes, Wolfram Alpha og Wikipedia er integreret.
Den nye konkurrent til både Amazon Echo og Googles nye Google Home-projekt bliver med al sandsynlighed lanceret ved Apples årlige WWDC-event, der finder sted fra 13. til 17. juni.
Den forbedrede Siri-enhed forventes at blive en del af iOS 10 og OS X 10.12, lyder det.
Her er Googles virtuelle robot - spørg og få et svar
Tech-nørds dystre forudsigelse: Apple kan blive det næste BlackBerry
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.