iPhone 5 kommer til sommer

Kilde hos en af Apples samarbejdspartnere afslører, at den næste iPhone sandsynligvis kommer til sommer – og får større 4-tommer skærm

Der er gået sport i, at lave falske computertegninger af kommende iPhones. Måske Apples næste mobil vil se sådan her ud?
Der er gået sport i, at lave falske computertegninger af kommende iPhones. Måske Apples næste mobil vil se sådan her ud?

Alt tyder på, at Apple gør klar til at afsløre den næste iPhone ved firmaets udviklerkonference til juni, og at firmaet derfor vender tilbage traditionen med, at lancere nye modeller i løbet af sommeren.

En anonym kilde fra kinesiske Foxconn, der producerer meget af Apples grej, fortæller til websiden 9to5mac.com, at der i øjeblikket bliver testet en række forskellige iPhone 5-prototyper, og at de alle skiller sig ud fra det formsprog, vi kender fra iPhone 4 og iPhone 4S.

LÆS OGSÅ:Apple tjener vanvittigt mange penge

Større skærm
Alle prototyperne har en skærm på fire tommer eller større, og det ser altså ud til at Apple endelig følger trenden i markedet, og kommer med en iPhone med en større skærm. Alle iPhones indtil nu har haft en 3,5-tommer skærm.

Kilden fortæller også, at prototyperne er længere og bredere end iPhone 4S, og at de har et symmetrisk design med samme tykkelse i top og bund.

9to5mac.com skriver, at kilden er troværdig da det er samme person, der sidste år fortalte websiden, at der ikke ville komme en iPhone 5, men derimod en forbedret udgave af iPhone 4, altså 4S-modellen.