I sidste uge erkendte Apple, at bugs i softwaren til iPhone betyder, at nogle brugere oplever, at batteriet suges tør på næsten ingen tid.
- Et lille antal kunder har rapporteret en batterilevetid, der er kortere end ventet med iOS5-enheder, meddelte en talskvinde fra Apple, der lovede at en softwareopdatering var på vej.
LÆS OGSÅ:Apple: Der er et problem med batteriet
Nu er den softwareopdatering ankommet, og ifølge Apple, så løser den problemerne med batterilevetiden. Derudover så retter den også et uspecificeret problem med dokumenter i skyen, og så tilføjer den multitasking-bevægelser til den originale iPad, så brugere eksempelvis kan skifte imellem åbne apps ved at køre fire fingre henover skærmen, køre fire fingre op for at vise åbne apps eller knibe med fire fingre for at komme tilbage til hjemmeskærmen.
LÆS OGSÅ:Apple snyder dig for ny, smart funktion
Opdateringen kan hentes nu, enten via iTunes-programmet på din Windows-pc eller Mac, eller ved at gå ind i Indstillinger på din iPhone eller iPad og vælge Softwareopdatering.