Reddet af sin mobiltelefon: Stopper kugle

HTC kan prale med at have en skudsikker mobiltelefon og amerikansk mand takke den for at han stadig er i live

Måske var det i virkeligheden denne model HTC skulle have døbt Hero. Denne HTC Evo 3D blokerede mandag en kugle under et væbnet røveri i Florida. (Foto: Winter Garden Police/AP)
Måske var det i virkeligheden denne model HTC skulle have døbt Hero. Denne HTC Evo 3D blokerede mandag en kugle under et væbnet røveri i Florida. (Foto: Winter Garden Police/AP)

Det er næppe et salgsargument, men HTC Evo 3D er skudsikker. I hvert fald så langt som til at kunne stoppe en kugle. Det blev officielt testet mandag morgen på en benzinstation i byen Winter Garden uden for Orlando i den amerikanske delstat Florida.

To ansatte blev udsat for væbnet røveri af en fortsat uidentificeret røver, der krævede at få en pengeskab åbnet. Da det ikke lykkedes affyrede røveren et enkelt skud mod den ene ansatte og flygtede. Det kunne være endt fatalt, hvis ikke kuglen var blevet stoppet af den HTC Evo 3D, som den mandlige ansatte havde i brystlommen.

- Jeg har set folk blive skudt med et lavkaliber-håndvåben og jeg har set liv slutte. At denne fyr var så heldig, som han var, er en god dag for os, siger betjent ved det lokale politi, Scott Allen, til Orlando-tv-stationen WESH-TV.

Den ramte ansat var ikke selv klar over, hvor heldig han havde været, før politi og redningsfolk var ankommet.

- Han sagde, at han havde fået ondt i brystet. Da var det at redningsfolkene begyndte at undersøge ham, og opdagede, at fyren rent faktisk havde skudt mod ham, ramt ham og at mobiltelefonen havde stoppet kuglen, forklarer Allen.

Billeder af den ramte telefon afslører, at det i høj grad var batteriet, der spillede den afgørende rolle som livredder.



(Foto: Winter Garden Police/AP)