Phablet-salget eksploderer

Phablets står nu for en tredjedel af smartphone-markedet, viser en ny analyse

De store smartphones - populært betegnet phablets - stormer frem. (Foto fra EDBpriser.dk)
De store smartphones - populært betegnet phablets - stormer frem. (Foto fra EDBpriser.dk)

Det er analyse-firmaet Canalys, som har kigget på det globale marked for smartphones, og tendensen er soleklar. Ud af 280 millioner nye smartphones på markedet i første kvartal af 2014, var de 34 % phablets - altså mobiltelefoner med en skærmstørrelse på 5 tommer og derover.

Læs også: Fem smartphones til under 1000 kroner

Phablet segmentet er vokset med hele 369 % siden samme periode sidste år og står ikke overraskende for den største vækst blandt smartphones.





Fordelingen af phablet-størrelser. (Grafik: Statista.com)
Fordelingen af phablet-størrelser. (Grafik: Statista.com)
Apple følger trop
Det er derfor heller ikke så underligt, at Apple ventes snart at præsentere større iPhone 6 modeller.

Steve Jobs' firma har længe slået på, at en stor mobiltelefon ville resultere i for mange kompromiser med hensyn til brugervenlighed og design, men nu lader det til, at Apple har bøjet sig for brugernes ønske om en iPhone med større skærm.

Læs også: Lomme- og prisvenlig ASUS-tablet

Lige nu er det alle Apples konkurrenter, som skummer fløden af dette boomende marked med indtil flere phablet modeller på markedet, så det er vel også på tide, at Apple kommer med til festen.