Digital sikkerhed på ferien: Svindlere klar til at jagte dig

Du er et nemt bytte, hvis du ikke tænker dig om - digitale svindlere udnytter alle de sikkerhedshuller, du holder åbne til dem

Pas på, hvordan du bruger dine elektroniske gadgets på ferien.
Pas på, hvordan du bruger dine elektroniske gadgets på ferien.

I disse uger rejser tusindvis af danskere på ferie. Med sig i bagagen er med sikkerhed en smartphone, måske en tablet og i nogle tilfælde også en arbejdscomputer.

Spørgsmålet er så, om du har taget den digitale sikkerhed med? Hvis ikke, så kan ferien blive både besværlig og dyr at komme igennem.

Gratis men farlige: Falske WiFi-netværk lokker os i fælden

For i samme sekund du logger på et usikkert netværk eller bruger udstyr, der ikke er sikret mod hackere, kan du være sikker på, at digitale svindlere er parat til at udnytte dig.

Rådet for Digital Sikkerhed har derfor lavet en guide, der kan klæde dig bedre på. Her er de vigtigste råd før, under og efter rejsen.

Nettet svigter i togene - og det bliver ikke bedre

FØR FERIEN

Beskyt telefon, computer og iPads med et stærkt password.

Kryptér dit udstyr hvis muligt.

Sørg for at anti-virus er installeret og opdateret på din computer.

Digital førstehjælp før ferien: Har du husket alt?

UNDER FERIEN

Læg altid elektronisk udstyr i håndbagagen, ikke i kufferten.

Brug din egen USB lader til din telefon - der er risiko for, at dit udstyr kan aflyttes, hvis du bruger en offentlig eller fremmed lader.

Vær opmærksom på, at trådløse netværk kan være sat op af hackere - regn som udgangspunkt med, at de er usikre. Undgå derfor at at hente eller sende fortrolige informationer via mail, netbank og lignende uden ekstra sikkerhed på computeren.

Sluk for dit trådløse net, når det ikke er i brug.

100.000 beskytter sig ikke digitalt: Er du en af dem?

EFTER FERIEN

Skift dine adgangskoder, når du vender hjem igen - bare for en sikkerheds skyld.

Kontroller om der er mærkelige transaktioner på dit kreditkort og din netbank, som du ikke kender til.

Du kan læse alle rådene her. Du kan også læse mere om digital sikkerhed i vores serie Fri Adgang.

Netflix advarer mobilkunderne: Så meget data koster en times film dig