Energistyrelsen går nu ud med en advarsel til det stigende antal danskere, der køber og bruger en elektronisk signalforstærker.
De seneste år har der været flere end 100 sager, hvor mobilbrugere har investeret i en forstærker. Og selv om formålet - at få en bedre mobildækning - kan virke ædelt nok, så ødelægger forstærkerne mobilsignalet for andre.
Vred bilist fik nok af mobilsnak: Sådan løste han problemet
Bøden er 10.000 kroner
Problemet er, at forstærkerne forstyrrer signalet på den mobilmast, din telefon er i kontakt til. Andre mobilbrugere kan derfor i værste fald opleve, at deres mobildækning bliver dårligere.
Ifølge Energistyrelsen er det alene, hvis man helt undtagelsesvist har en aftale med mobilselskaberne, at du kan installere og bruge en signalforstærker.
Hvis du trodser reglerne og bliver opdaget, er konsekvensen normalt en politianmeldelse og bøder på 10.000 kroner.