Efter brande: Nu er denne telefon forbudt hos SAS og Norwegian

Brandfarlig Samsung-telefon skal ligge slukket i din håndbagage under hele rejsen - ellers kommer du ikke med på flyet

35 telefoner er endt med at se sådan ud. Frygten for brande får derfor flyselskaber til at byde brug af Galaxy Note 7 på deres ruter. Privatfoto
35 telefoner er endt med at se sådan ud. Frygten for brande får derfor flyselskaber til at byde brug af Galaxy Note 7 på deres ruter. Privatfoto

De to største skandinaviske flyselskaber, SAS og Norwegian, forbyder nu brug af Samsungs seneste topmodel, Galaxy Note 7.

Forleden trak Samsung telefonen tilbage, efter den allerede var solgt i over to millioner eksemplarer. Mindst 35 telefoner er nemlig brudt i brand eller smeltet under opladning.

Og en række af flyselskaber verden over har de seneste dage forbudt brug af modellen på deres fly.

Myndighederne: Ikke sikkert at bruge telefonen

De amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, advarer passagerne mod at bruge eller oplade en Galaxy Note 7, mens de flyver.

Rådet er også, at man ikke checker telefonen ind sammen med sin bagage, men har den på sig eller i håndbagagen.


Sådan så de ud, da telefonen blev lanceret tidligere på året. Nu er samtlige solgte telefoner trukket tilbage. Video: Ekstra Bladet TV

Piloter: Sikkerheden er altid vores vigtigste opgave


Denne advarsel har SAS lagt ud på sin hjemmeside.

SAS: Vigtigt for sikkerheden
Det er usikkert, om alle telefoner er fjernet fra markedet. Eller om passagerer fortsat har telefonen med i tasken.

Og frygten for en pludselig brand på flyrejsen får altså SAS og Norwegian til nu at reagere:

- Vi har ikke oplevet problemer med Note 7 på vores flyvninger, men forbyder brugen af den, efter Samsung har trukket telefonen tilbage og på råd fra luftfartsmyndighederne, siger pressechef i SAS, Fredrik Henriksson, til norske VG.

35 telefoner er eksploderet: Salget af Galaxy Note 7 stoppes


Der er mange ting, der skal tjekkes på flyet, før det går i luften. Se med og hør her om alle de detaljer, piloterne skal have styr på under deres eksterne inspektion af et Boeing 737-800. (Videoreportage: Heine Jørgensen)

Samsung: Derfor brænder vores telefon

Det er en sjælden, men alvorlig fejl der får Samsungs Galaxy Note 7 til at brænde. Det har selskabet netop forklaret i en udtalelse, skriver Mobil.nu:

'Baseret på vores undersøgelser, har vi fundet frem til, at der var et problem med battericellerne.'

'Der skete en overophedning af battericellen, når anode-til-katode kom i kontakt, hvilket er en sjælden fejl i produktionprocessen.

'Vi arbejder med flere leverandører for at sikre, at vi har en streng inspektionsproces, så vi kan sikre kvaliteten af erstatningsenhederne, og vi forventer ikke med flere problemer med batterierne i fremtiden,' oplyser Samsung.

Må ikke checkes ind
Meldingen er den samme hos Norwegian:

- Efter anbefaling fra de amerikanske luftfartsmyndigheder, beder vi nu passagerne om at slukke telefonen og undlade at oplade den under rejsen.

- Telefonen må heller ikke tages med i den indtjekkede bagage, men skal opbevares i håndbagagen, forklarer firmaets presseansvarlige Charlotte Holmbergh Jacobsson.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.