TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)
Som Ekstra Bladet tidligere har fortalt, er Apple i disse måneder ramt af en batteriskandale.
Et ukendt antal telefoner har fået indbygget er fejlbehæftet batteri. Men senest har firmaet også erkendt, at der kan være noget helt galt med seneste udgave af dets mobilestyresystem iOS 10.1.1.
Problemet med softwaren er, at batteriet på blandt andet iPhone 6 og 6S pludselig sluger en masse strøm. Brugerne oplever, at telefonen går fra 25-30 procents opladning til en tvangslukning.
Nu erkender Apple: Flere iPhones kan have dårligt batteri
Brændt iPhone 6 var netop opdateret
Men en aktuel sag fra Danmark, hvor en iPhone 6 i denne uge brændte, kan have forbindelse til netop dette problem.
Den omtalte telefon var blevet opdateret til iOS 10.1.1. Og efter Ekstra Bladet fredag afslørede historien, har vi fået flere opkald fra brugere, der har en ganske bekymrende oplevelse med telefonen:
- Efter min iPhone 6 Plus blev opdateret til iOS 10.1.1, er den pludselig begyndt at blive meget varm.
- Så varm, at man ikke kan holde på den, fortæller en ældre læser til Ekstra Bladet.
Han har haft telefonen i snart to år. Og der har ingen problemer været, før opdateringen blev lagt på:
- Det er både, når jeg oplader telefonen, men også under samtaler at den pludselig bliver meget varm. Det samme gør den originale oplader, når jeg lader telefonen.
Sådan beskytter du dig selv
Apple har ikke ønsket at kommentere brandsagen eller de nye informationer om telefoner, der bliver meget varme efter opdateringen til iOS 10.1.1.
Men uanset forklaringen: hvis du oplever de samme ting med din telefon, bør du tage dine forholdsregler - især når du sover og ikke er i stand til at overvåge telefonen.
Sørg som det mindste for at have en funktionel brandalarm. Og læg telefonen et sted, hvor den - hvis den pludselig overopheder eller bryder i brand - kan ligge sikkert.
Har du problemer med overophedning, bør du heller ikke oplade telefonen om natten.
Min iPhone brød spontant i brand: Kunne være endt med katastrofe
Kontakt sælgeren af din telefon
Alle ejere af iPhones, der svigter på denne måde efter en opdatering, bør naturligvis kontakte sælgeren for at få problemet løst.
Apple har i øvrigt via sin kinesiske supportside flere gange lovet, at man kigger på sagen.
Om kort tid vil der komme en global opdatering, som måske kan være med til at løse problemet, lyder firmaets melding i Kina.
Voldsomme billeder: - iPhone eksploderede i min baglomme
TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.