Kineserne kommer: Nu spiser vi markedet for mobiltelefoner

Huawei satser alt på at få en større del af det europæiske marked - medicinen er bedre telefoner og mindre snak om billige modeller

- Samarbejdet med Google er afgørende for Huawei, siger Kevin Ho, der også er meget afvisende over for tanken om andre styresystemer end Android. (Foto: Heine Jørgensen)
- Samarbejdet med Google er afgørende for Huawei, siger Kevin Ho, der også er meget afvisende over for tanken om andre styresystemer end Android. (Foto: Heine Jørgensen)

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Du kan helt sikkert ikke sige navnet rigtigt: Huawei ('wah-way').

Ekstra Bladet måtte i hvert fald øve os under en lang tur, der i sidste uge bragte os til Kina.

Gratis telefoni: Sådan slipper du for en kæmperegning under ferien

Målet var et besøg hos den kinesiske mobilproducent, der viste både sin produktion (meget mere om den senere, red.) og den 11.000-mand store udviklingsafdeling i Shenzhen og Shanghai frem.

Det er blandt andet produkter som dette kombinerede smartwatch og Bluetooth-headset - kaldet Smartband B2 - som Huawei har brugt sin store innovationsafdeling til at udvikle. (Foto: Huawei)
Det er blandt andet produkter som dette kombinerede smartwatch og Bluetooth-headset - kaldet Smartband B2 - som Huawei har brugt sin store innovationsafdeling til at udvikle. (Foto: Huawei)
 

Sydeuropa elsker Huawei
Med flere end 170.000 mand i sin arbejdsstyrke er det ikke ambitionerne eller troen på sig selv, som Huawei mangler.

Firmaet sidder i dag på 10 procent af verdensmarkedet for mobiltelefoner - og er den største spiller på det kinesiske hjemmemarked.

RADIO: Hør timelang reportage fra turen her

Og hvis du tror, at den næste jagtmark bliver USA, tager du fejl:

- Vores mål er Europa, siger Kevin Ho, der er præsident for mobil divisionen hos Huawei til Ekstra Bladet.

- Lige nu går det bedst i Spanien, Italien, Belgien og Portugal, hvor vi har en solid del af markedet for mellem- og topklassen af mobiltelefoner.

De største på mobilmarkedet

Samsung: 28,3 procent af verdensmarkedet

Apple: 11,8 procent af verdensmarkedet

Huawei: 9,7 procent af verdensmarkedet

OPPO: 5,3 procent af verdensmarkedet

Xiaomi: 5,2 procent af verdensmarkedet

Lenovo: 3,9 procent af verdensmarkedet

Microsoft: 2,6 procent af verdensmarkedet

LG: 2,6 procent af verdensmarkedet

Opgjort september 2015

Vil overleve på kvalitet
Danmark og Norden er et af de europæiske markeder, som Kevin Ho har en særlig forventning til.

Og medicinen bliver dyrere og bedre telefoner:

- Vi vil ikke være kendt for at lave billige eller mange telefoner.

Huawei og LG bag Googles nye mobiler

- I stedet satser vi på de dyrere telefoner og en kvalitet, der matcher den, som fx Samsung og Apple leverer.

For at nå målet bruger Huawei i dag 10 procent af alle indtægter til at forske og udvikle nye produkter.

Her er Huawei størst i EU

Spanien: 34,8 procent af middel/luksus - og 12,4 procent procent af alt salg i landet

Italien: 24,6 procent af middel/luksus - og 10,6 procent procent af alt salg i landet

Belgien: 18,9 procent af middel/luksus - og 11,7 procent procent af alt salg i landet

Portugal: 18,8 procent af middel/luksus - og 10,6 procent procent af alt salg i landet

Kilde: GFK. Middel/luksus er telefoner i prislaget 400-500 euro.

Satser på Android
Vejen til forbrugernes hjerter er også, at det kinesiske firma benhårdt satser på samarbejdet med Google:

- Android er vores platform.

- Og den har vi ingen planer om at skifte ud, forsikrer Kevin Ho.

Ekstra Bladet var inviteret til Kina af 'wah-way' Danmark.

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)