Mere intelligent hotspot: Sådan får du hurtigere data på farten

Avanceret og kostbart hotspot giver lynhurtigt internet, hvis du har det rigtige datakort i det

Teknologisk har de små hotspots udviklet sig meget siden begyndelsen. (Foto: Netgear)
Teknologisk har de små hotspots udviklet sig meget siden begyndelsen. (Foto: Netgear)

Det begyndte med en simpel sort kasse lavet af plastik, et batteri, en diode og en powerknap.

Men i dag er de mobile hotspots, hvor du sætter ekstra datakort i, blevet særdeles avancerede.

Senest med en model fra Netgear, som Ekstra Bladet de kommende uger sætter på en prøve hos en af vores fotografer.

Anmelderne er særligt begejstrede for de grafiske muligheder, som iPad Pro og den særlige pen giver. (Foto: Apple) Gadgets Her er dommen over iPad Pro: Bliver aldrig til en bærbar

Netgears AirCard 790 er et af de mest avancerede hotspots, du kan finde på markedet lige nu.

Du sætter et 4G/3G/2G-micro-simkort i den lille genopladelige enhed. Og så kan op til 15 mobiltelefoner, computere og tablets 'suge data' lynhurtigt ud via AC Wi-Fi.

Hotspottet er reelt en minicomputer, hvor du på en 2,4 tommers touchscreen hele tiden kan følge med i, hvor meget data der bliver brugt på dit datakort. Eller indstille kodeord og gæsteopsætninger.

Instagram er selfie-hovedstaden på internettet, men man skal ikke hente tredjeparts-apps til det sociale medie, da de oftest er ude på at stjæle dit kodeord. (Foto:Flickr/Grant) Elektronik App stjal kodeord fra tusindvis af nysgerrige brugere af Instagram

Det kræver dog ingen særlig software at komme i gang eller koble sig op på enheden.

Batteriet leverer ifølge Netgear op til 11 timers uafbrudt databrug.

Du kan også koble enheden til strømnettet, ligesom du kan bruge enheden til at lade fx din telefon op.

Mobil Snapchat misbrugt på Android: 20.000 falske programmer truer din telefon

AirCard 790 understøtter så godt som alle typer af micro-simkort i verden. Enheden er ulåst, så du fx kan købe lokale datakort under din ferie eller forretningsrejse.

Prisen for at få hurtigt og mere avanceret internet er dog ikke billig.

2.490 kroner koster AirCard 790 - og så skal du naturligvis smide et datakort i for, at købet overhovedet giver mening.

Når man først har givet Facebook lov, tjekkes dine billeder, og programmet fortæller, hvilke billeder venner og familie er med på. (Foto: Facebook) Teknologi Kunstig intelligens: Nu vil Facebook scanne dine billeder