Apple har altid fået megen ros for, hvor meget den californiske it-gigant har kunne udrette med eksempelvis den halve batterikapacitet og mængde RAM i forhold til konkurrenterne.
Forklaringen er, at Apple selv er i fuld kontrol over alt fra software til hardware og dermed har kunne levere en mere komplet brugeroplevelse.
3D Print på steroider: Om lidt er også dit fly lavet på en printer
Men Android-opfinderen Google har manglet sidstnævnte - hardware-erfaringen - og derfor i mange år ladet producenter som HTC, Samsung, LG og senest Huawei fremstille Google-telefoner i form af Nexus-brandet.
Denne Nexus-produktserie kommer til at fortsætte i bedste velgående med HTC, der skal levere to smartphones dette efterår - men Google vil mere end det, skriver Mobilsiden.dk.
Ifølge CNET.com ventes Google-telefonen på markedet i år. (Video: CNET/YouTube)
På samme måde som Google har lavet sin egne high-end Chromebook Pixel-computere med Chrome OS og Android-tabletten Pixel C, vil Google også lave sin egen smartphone, hvor virksomheden selv er inde over hele produktionen og altså ikke får hjælp fra en anden producent.
Det skriver avisen The Telegraph, som har været i snak med en anonym, højtstående kilde hos Google.
LÆS OGSÅ: iPhone 7-priser lækket - Her er de mulige danske priser
Selv om det endnu er sparsomt med oplysninger, tegner den kommende Google-telefon til at blive en topmodel, der skal levere en brugeroplevelse, der kan matche Apples.
Det kan blandt andet være at udsende hurtigere softwareopdateringer, selv om det dog allerede er muligt med Nexus-telefonerne.
Det er altså umiddelbart svært at sige, hvad der vil gøre en Pixel-smartphone anderledes end en Nexus-smartphone - udover, at producenten bliver Google selv.
LÆS OGSÅ: Nye navigationsknapper på vej til Android-enheder
Telefonen vil i hvert fald allerede få debut sidst på året ifølge kilden, og den vil derfor blive lanceret enten samtidig eller ganske få måneder efter HTCs kommende Nexus-telefoner.
Google hyrede for nyligt den tidligere direktør for Motorola, Rick Osterloh, og han står nu i spidsen for hardwareafdelingen, hvor den kommende Google-telefon - eller måske Pixel-telefon - kan blive hans første større projekt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.