Nye Google-telefoner på vej: Sådan bliver de

Nu nærmer Googles nye telefoner sig - og 'mester-lækkeren' EVleaks løfter sløret for, hvad vi kommer til at se

Disse lettere maskerede telefoner er angiveligt den nye serie af Pixel-smartphones fra Google. Privatfoto
Disse lettere maskerede telefoner er angiveligt den nye serie af Pixel-smartphones fra Google. Privatfoto

Der er nu en uge til, at Google vil viser sin vision for, hvilken retning Android-mobilerne skal tage.

Det vil ske 4. oktober, hvor søgegiganten selv antyder, at de er klar med afløserne til selskabets to Nexus telefoner, skriver Mobilsiden.dk.

Bølge af Apple-svindel rammer Danmark: Slet omgående denne sms

Hvad vi vil se, bliver nu præciseret på nyhedsbloggen Venturebeat, hvor den altid velunderrettede Evan Blass - kendt for sit twitter-alias EVLeaks - og hans kollega, Emil Protalinski, lægger hovedet på blokken.

Som vanlig vil Googles telefon komme i to størrelser: en almindelig og en stor ’XL’-variant. Fælles for dem er, at Nexus navnet bliver vraget til fordel for Googles ’Pixel’-branding  - et mærke, som allerede i dag bruges til selskabets laptops og tablets.


Sådan skriver Google-chefen Hiroshi Lockheimer om eventen 4. oktober.

LÆS OGSÅ: Få nye funktioner i Chromecast før alle andre

Begge telefoner bliver dog en tand mindre end forgængerne Nexus 5X og 6P. Begge får nemlig et 0,2 tommers mindre display. Google Pixel skærmen bliver derfor på 5 tommer, mens Pixel XL skærmen løber op i 5,5 tommer.

Det er HTC, der producerer telefonen. Og det vil kunne ses på designet, der forener træk fra både tidligere HTC og Nexus-modeller.

Telefonen vil være klædt i metal fra top til tå. Dog ikke bagsiden, hvor en smal antennestribe samt en stor glasflade vil lade signalet trænge igennem. Glasbagsiden vil samtidig huse en fingeraftrykslæser.

Også softwaren i den nye Pixel-telefon bliver angiveligt opdateret. Privatfoto
Også softwaren i den nye Pixel-telefon bliver angiveligt opdateret. Privatfoto
 

LÆS OGSÅ: YouTube Go - hent videoer og se dem offline

Lighederne stopper ikke ved det ydre, men vil forsætte under metaloverfladen, hvor kamera og processor gemmer sig.

Maskineriet i de to telefoner bliver det samme: en Snapdragon 820 quad-core på 2,0 GHz med 4GB RAM samt 32GB lagerplads (som vil kunne udvides som tilkøb, red.).

På kamerafronten er specifikationerne uændrede i forhold til Nexus-forgængerne. Opløsnignen hedder fortsat 12 megapixels, mens frontkameraet råder over 8 af slagsen.


Googles video-teaser for de nye telefoner.

Anmeldelse af iPhone 7: Ikke en nyhed der er Apple værdig

Største forskel bliver at spotte i batteriet som i den mindre model løber op i 2770 mAh, og XL-versionen får 3450 mAh at råde over.

Softwaren bliver Googles nyeste version af Android, kendt som 7.0 Nougat, men i modsætning til tidligere Nexus-telefoner vil søgegiganten krydre softwareoplevelsen med nogle særlige Pixel-features.

Siden Nexus 4 har Google placeret serien som et billigere alternativ til de dyreste flagskibe i mobilmarkedet. Den placering rokkes der øjensynligt ved i forbindelse med Pixel-lanceringen.

LÆS OGSÅ: iPhone 7 solgte dårligere end 6S den første weekend

Lækkede priser lyder på 649 amerikanske dollars – svarende til nyprisen på iPhone 7 eller Samsung Galaxy S7.

Hvordan Google vil retfærdiggøre den høje pris, vil selskabet sandsynligvis uddybe, når Googles presseevent løber af stablen 4. oktober i San Francisco.

Eventen dækkes live på eb.dk.


Her er live-streamet, som Google sender tirsdag 4. oktober klokken 18 dansk tid.

Dansk spioncenter: Sådan lærer du at huske et svært password

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.