Super Mario Run: Nu rammer kultspil din iPhone

Apple og Nintendo har netop frigivet Super Mario som mobilspil i Danmark - du kan delvist spille gratis eller betale 79 kroner for hele spillet

Sådan ser den lille figur ud i begyndelsen af spillet. Foto: Apple/Nintendo
Sådan ser den lille figur ud i begyndelsen af spillet. Foto: Apple/Nintendo

Kort før klokken 19 dansk tid blev Super Mario Run frigivet til danske iPhone- og iPad-kunder.

Spillet har været længe ventet. Det er første gang, Nintendo udgiver et Super Mario-mobilspil på en platform, som firmaet ikke selv ejer.

Du kan gratis downloade spillet og teste dele af det. Hvis du vil have fuld adgang, koster det dig 79 kroner.

Du skal være online
Det er et krav, at din telefon eller tablet er online, mens du spiller.

Nintendo begrunder kravet med, at man frygter piratkopiering af Super Mario Run, hvis det også kan spilles, når den mobile enhed ikke er i kontakt med nettet.


I videoen her kan du se mere om, hvordan spillet fungerer. Video: YouTube

Disse tre niveauer findes i spillet. Du kan kæmpe dig gennem en lang række af baner - og ligeledes skabe din helt egen verden at spille i. Foto: Nintendo/Apple
Disse tre niveauer findes i spillet. Du kan kæmpe dig gennem en lang række af baner - og ligeledes skabe din helt egen verden at spille i. Foto: Nintendo/Apple
 

Kan spilles med en enkelt hånd
Det særlige ved spillet er, at du - på iPhone - kan spille det med en enkelt hånd.

Super Mario løber selv frem i spillet. Du skal bare sørge for, at han (eller de andre figurer) hopper og bevæger sig rundt for at samle flest mulige værdier sammen, undgå fælder og monstre.

Det ventes, at spillet den kommende tid sælges til op mod 20 millioner brugere verden over. Læs mere om spillet her.

Her er de seks figurer, man kan spille med. Foto: Apple/Nintendo
Her er de seks figurer, man kan spille med. Foto: Apple/Nintendo
 


Sådan præsenteres spillet 'i den virkelige verden'. Video: YouTube

19 kommentarer
Vis kommentarer