Svensk advarsel: Nu låser banditter din telefon med virus

Tænk dig godt om, inden du klikker på filer i mails og på ukendte hjemmesider - det kan være begyndelsen på et mobilt mareridt

Svensk politi er gået på Facebook for at advare om de nye trusler mod mobiltelefoner. (Foto: Facebook)
Svensk politi er gået på Facebook for at advare om de nye trusler mod mobiltelefoner. (Foto: Facebook)

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Det svenske politi gik mandag på Facebook for at advare mod en ny form for mobil svindel.

Flere svenskere har nemlig anmeldt, hvordan deres mobiltelefoner er blevet låst af hackere, der forlanger store løsesummer for at åbne telefonerne igen.

Dansk bruger: Jeg blev også ramt

Også i Danmark har mobilkunder oplevet det, som svenske brugere nu udsættes for:

'For nogle dage siden var jeg inde på Safari, og lige pludselig blev min iPhone 'låst' i den forstand, at jeg skulle betale for at låse den op igen,' fortæller en læser til Ekstra Bladet.

Han havde dog en hurtig og billig løsning på problemet:

'Jeg betalte dem naturligvis ikke. Det eneste, jeg gjorde, var at slette min cache og historien på telefonen. Og derfra virkede telefonen optimalt igen'.

Hackerne er blevet dygtigere
Og de såkaldte trojanske heste, som hackerne sender til mobiltelefonerne i en mail, er blevet meget mere avancerede end tidligere, advarer det svenske politi.

Eneste løsning kan være, at man skal slette sin enhed og dermed sine data.

Værd at vente på: Nyt Apple Watch er på vej

At betale hackerne frarådes derimod, selvom det i flere tilfælde har været eneste løsning for desperate brugere, som gerne ville have deres billeder og private data tilbage.

Sæt lås på telefonen
Du kan bedst beskytte dig mod svindlen ved aldrig at klikke på links i mails eller på hjemmesider, som du ikke har tillid til.

Problemet er bare, at udover at sende stærkere vira til både mobiltelefoner og computere, så er hackerne også blevet mere udspekulerede i den måde, at mails og links er udformet på.

Fandt familie med Apples søgefunktion - og overfaldt dem

Svensk politi anbefaler derfor alle med en mobiltelefon at bruge en adgangskode som automatisk lås på telefonen.

Låsen kan nemlig i nogle tilfælde være med til at hindre hackerne i at få adgang.

Rådet er også, at man altid har en aktuel sikkerhedskopi af sin telefon og særligt af fotos og andre vigtige data på den.

TIP OS: Kender du mere til sagen eller lignende forhold? Send os en mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time