Syv gode råd: Er din mobil klar til Roskilde?

Roskilde Festivalen stiller store krav til dit mobile isenkram - se her, hvad du skal have styr på, før du og mobiltelefonen rammer smatten

Der bliver gået til makronerne på Roskilde Festivalen. (Foto: Anthon Unger/Polfoto)
Der bliver gået til makronerne på Roskilde Festivalen. (Foto: Anthon Unger/Polfoto)

Om få dage lyder startskuddet til årets Roskilde Festival.

Hvis du deltager i festen hele vejen fra begyndelse til slut, kan det koste hårdt på både pengepung, levertal og den mobile front.

I denne artikel får du syv gode råd til det sidste.

Roskilde-amok: Alexander og Hans har brugt 120.000 på camp

Powerbanken her er et rigtigt godt bud på ekstraudstyr, du skal have med på Roskilde. (PR-foto)
Powerbanken her er et rigtigt godt bud på ekstraudstyr, du skal have med på Roskilde. (PR-foto)
 

1. Hav rigeligt med strøm
Uden strøm - ingen telefon. Du kan selvfølgelig satse på, at køen til de gratis ladestationer på festivalen ikke er lang, men hvis du vil bruge din tid på noget sjovere, bør du overveje at købe et eksternt batteri. Vi anbefaler, at du investerer i en model med mindst 5.000 mAh og gerne mere. Ekstra Bladet har tidligere testet og givet topkarakter til Powerbank Stone, der har 10.400 mAh og samtidig er blandt de bedste til at udnytte energien.

Spritny prognose: Sådan bliver Roskilde-vejret

2. Sæt lås på telefonen
Husk at du ikke er hjemme, men ude blandt masser af mennesker, der kan have interesse i at snage i din telefon. Vores smartphones indeholder nemlig mange apps til bankforretninger, private adresser og telefonnumre og ikke mindst billeder. Gør dig derfor selv en tjeneste og lås telefonen med et password - gerne i kombination med fingeraftryk, hvis den understøtter det.

Spritny prognose: Sådan bliver Roskilde-vejret

3. Beskyt mod vand og snavs
Der findes et stort udvalg af covers og særlige vandtætte poser, der kan beskytte din telefon. Vi anbefaler dig at købe denne ekstra sikkerhed til din telefon. Alternativet kan være en ødelagt telefon til flere tusinde kroner. Du kan også forsøge dig med hjemmelavede løsninger - eller bare tænke dig om. Det sidste kan dog være svært med en høj alhokolprocent på festivalen.

Klar til Roskilde: Populær festival-app får flere funktioner

 

4. Vær klar på det værste
Hvad gør du, hvis telefonen bliver stjålet? Det er ikke sikkert, at du kan gøre meget for at få den tilbage i hel tilstand. Men med indbygget software på iPhones (Find My iPhone) og Android-telefoner (Find Min Telefon) kan du begrænse skaden. Systemet giver mulighed for at spore telefonen, men vigtigst af alt at låse eller helt slette indholdet, så længe telefonen stadig er online. Vi advarer mod, at du kaster dig ud i en privat jagt på tyven, men redskabet kan være en værdifuld hjælp til at bringe politiet på sporet af telefonen.

Festivalfolket: Hellere have det ad helvede til end at undvære mobilen

 

5. Find vennerne med ny app
Roskilde arbejder tæt sammen med Teleselskabet 3, der for andet år i træk tilbyder en gratis app, Crowdsearch. Med den kan du finde finde ud af, hvor dine venner er på festivalområdet og dele billeder og andre informationer om dine koncertoplevelser på Facebook. App'en er i år opdateret med nye funktioner og bedre udnyttelse af batteriet på din telefon.

Klar til festival: Sådan klarer mobilmasterne dine mange opkald

6. Hold kontakten med hjemmefronten
Det giver sikkerhed for både dig og din familie derhjemme, at du løbende holder kontakten. Lav nogle aftaler om, hvor tit du melder tilbage - og overhold dem! Husk at det også kan ske, at hjemmefronten har brug for at komme af med en vigtig besked til dig.

Roskilde-topnavn aflyser i USA: Sanger indlagt

Kan din telefon holde til det her? Nej, ned i lommen med den og nyd rytmerne, mister! (Foto: Anthon Unger/Polfoto)
Kan din telefon holde til det her? Nej, ned i lommen med den og nyd rytmerne, mister! (Foto: Anthon Unger/Polfoto)
 

7. Put telefonen i lommen - og nyd musikken
Hvad laver du mand? Stik nu den mobil i lommen, brug dine øjne og øre til at opleve det, du er kommet for: musikken, festivalen og fællesskabet med andre. En koncert skal ikke ses gennem skærmen på din mobil. Bare spørg Adele!

God festival!

Vil du være Årets Roskilde-babe?