Nu kan du prøve MitID

Afløseren til NemID åbner i efteråret, men du kan allerede nu prøve at logge ind

Fra oktober kommer de første danskere på MitID
Fra oktober kommer de første danskere på MitID

Fra oktober påbegyndes udfasningen af NemID til fordel for det nye system MitID.

Ikke alle danskere skifter til MitID med det samme. Der bliver tale om en gradvis overgang, hvor begge systemer vil eksistere side om side indtil NemID lukker.

Nu har Digitaliseringsstyrelsen frigivet en demoversion af MitID, så alle danskere kan få en forsmag på, hvordan MitID vil fungere. Du kan selv prøve på demo.borger.dk.

Når systemet er fuldt udrullet, vil du kunne logge ind via MitID-appen på Android-telefoner samt iPhone.

Du logger ikke rigtigt ind

Demosiden har til formål at give et indtryk af, hvordan MitID vil fungere i praksis.

Du logger derfor ikke rigtigt ind, men anvender en simuleret bruger. Du skal således IKKE indtaste personlige oplysninger i demoen.

Sådan forsvinder papkortet

Når MitID indføres fra 2021, vil udfasningen af nøglekortet begynde.

Alle danskere vil blive flyttet til en ny løsning, som er en app eller en anden løsning.

De andre løsninger er den fysiske nøgleviser, en avanceret USB/Bluetooth-nøgle (primært til erhverv) og en nøgleoplæser, der gør det muligt for blinde at få læst koder op.

Goddag til kodeviser og app

Nøglekortet som vi kender fra NemID forsvinder, når det nye system er online og udrullet til alle danskere.

I stedet for nøglekortet skal du anvende MitID-appen, en fysisk MitID-kodeviser eller en kodeoplæser, der særligt er relevant for borgere, som ser dårligt.

Det koster ikke noget at få MitID, app eller de fysiske kodeenheder. Der fås dog en MitID-chip, som er tiltænkt dem, som hver dag bruger mange logins. Denne koster et engangsbeløb på 143.75 kroner, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen