Ny MacBook sparker konkurrenterne ned

Apple har netop præsenteret en helt ny MacBook Pro computer, med hidtil usete kræfter i en bærbar

Se den nye MacBook Pro.
Følg Teknologi

MacBook Pro kommer i næste uge i helt nye udgaver, hvor ydelsen er hævet langt over, hvad Apple hidtil har kunne levere.

Ved præsentationen her til aften fremviste Apple grafiske fremstillinger over ydelserne, hvor de sammenlignede med konkurrerende teknologi. Her var det tydeligt, at MacBook Pro virkelig trak fra.

Ydelsen kommer fra to helt nye processortyper kaldet M1 Pro og M1 Max, hvor varmeudviklingen og strømforbruget er reduceret, sammenlignet med traditionelle chipsets.

I den store konfiguration kan der redigeres 30 samtidige 4K-videostreams eller syv 8K videostreams i videoredigeringsprogrammet Final Cut Pro. Der er normalt ikke en mulighed på en bærbar computer.

Artiklen fortsætter under billedet...

MacBook Pro med 14 tommer skærm vejer 1,61 kg. (Foto: Apple)
MacBook Pro med 14 tommer skærm vejer 1,61 kg. (Foto: Apple)
 

Endelig forsvinder Touch Bar
Apple præsenterede Touch Bar i 2016. Touch Bar er en aflang touchskærm i tastaturets længde, der skiftevis kan vise genveje i programmer eller kan bruges til betjening af lys- og lydstyrke.

Touch Bar virkede innovativt, men sandheden er, at funktionen ofte var mere generende end gavnlig.

Ofte udløste man en forkert kommando, når ens finger strejfede Touch Bar. Det er da heldigvis fortid med de nye maskiner, hvor Touch Bar er droppet.

MagSafe kommer tilbage
MacBook Pro kan oplades med det magnetiske opladestik MagSafe, der genintroduceres med denne computerserie. Samtidigt kan computeren stadig oplades via USB C-stik som de tidligere modeller.

En anden nyhed er, at hurtigopladning for første gang kan lade sig gøre på en MacBook. Ifølge Apple kan computeren oplades fra 0 til 50 procent på 30 minutter.

Det koster MacBook Pro (2021)

  • 14 tommer: Fra 17.499 kroner med M1 Pro
  • 14 tommer: Fra 25.399 kroner med M1 Max
  • 16 tommer: Fra 21.799 kroner med M1 Pro
  • 16 tommer: Fra 27.199 kroner med M1 Max

Fås i to størrelser
De nye MacBook Pro kommer med enten 14.2 eller 16.2 tommer skærm med 120 Hz opdateringshastighed. Det vil sige, at skærmbilledet gentegnes op til 120 gange per sekund. Dette giver et mere flydende skærmbillede.

120 Hz er denne sæson også introduceret på iPhone. Det skete i iPhone 13 Pro.

Apple kalder selv skærmen for "verdens bedste skærm på en bærbar computer". Om det holder stik kommer jeg tilbage til, når jeg får mulighed for at teste produktet.

Sidste år kom den første computer med M1-processor. Denne computer beholder Apple i sortimentet som et billigere alternativ.

Kan købes i næste uge
Hvad enten du går efter 14- eller 16-tommer udgaven, kan du konfigurere computeren med enten M1 Pro eller M1 Max, men max-processoren får prisen til at stikke af.

Computerne kan købes i Danmark fra den 26. oktober 2021.

Apple præsenterede i dag også en ny generation af headsettet AirPods. Du kan læse mere om AirPods 3 her.

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers