Kender du det, når du helt opslugt af at skrive en sms på telefonen, bevæger dig ned mod den lokale s-tog station og pludselig snubler over en kantsten eller støder ind i en anden person?
Eller rettere sagt, findes der overhovedet stadig mennesker i det danske rige, som ikke kender til det?
30 procent på Tinder er allerede gift
De fleste mennesker siger i hvert fald pænt undskyld, når de intetanende støder ind i en fremmed, hvorefter de igen retter blikket mod telefonen og går videre. Og som bekendt kræver det nogle gange en ordentlig lærestreg, hvis lærdommen skal sive ind.
Netop det fik Tim Malone fra delstaten Oklahoma i den sydlige del af USA for nyligt, fortæller den lokale nyhedsstation Koco5.
DJ til børnefødselsdag
Manden var på vej til en børnefødselsdag hos den lokale rulleskøjte-bane, hvor han skulle spille et par timers hits af Justin Bieber for de sukkerhøje børn.
Her er tidens bedste Android-tablet
Idet han nærmer sig indgangen til rulleskøjte-banen, viser overvågningsbillederne, at han går og skriver på sin telefon. Og Tim Malone er rutineret nok til at træde over kantstenen uden at løfte blikket fra skærmen, men en noget uventet overraskelse ligger og venter på ham.
De forbløffende billeder viser nemlig, at der ligger en såkaldt 'bull-snake' midt på fortorvet, som Tim Malone, der er fuldstændig opslugt af sin telefon, selvfølgelig ikke opdager.

Slangen, der heldigvis ikke er giftig, bider Tim Malone i benet, hvorefter den stikker af – tilnærmelsesvis mere forskrækket end hovedpersonen selv.
– Adrenalinen overtog, fortalte Tim Malone senere til Koco5.
Danske Android-telefoner er igen under angreb
Det samme adrenalinchock løb formentlig også gennem slangen.
Klippet med episoden kan du se her.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.