Så meget falder prisen på nye smartphones

Alle telefoner undtagen iPhones falder kraftigt i pris i de kommende år

Cirka 1,3 milliarder mennesker købte sig en ny smartphone i 2014, vurderer analysefirmaet IDC.

Endnu flere vil investere i en ny, klog telefon i de kommende år, når priserne på den fantastiske gadget falder.

Både Android-telefoner og Windows Phone-baserede smartphones vil dykke kraftigt i pris, spår IDC.

Ifølge Digi.no, der har kigget på IDC-tallene, vil en smartphone med Android som styresystem falde mest. Android-telefoner ligger i dag på en gennemsnitspris på 240 dollar globalt set. Det svarer til cirka 1500 kr. Om fire år er gennnemsnitsprisen på globalt plan faldet til 183 dollar – cirka 1100 kroner.

Windowsphone falder i samme dur fra 222 dollar til 181 dollar, altså fra cirka 1330 til omkring 1100 kroner.
Prisfaldet på Android-telefoner kan endda blive meget større, siger IDCs analytiker Melissa Chau. Det er billige, men solide (og tynde) kina-mobiler – der presser priserne mest.
-Virkningen af nye kinesiske spillere på det globale marked vil kunne ses i form af et kapløb om, hvem der når bunden først når det gælder den absolut laveste pris,, siger Melissa Chau.

  Lei Jun er kaldt Kinas svar på Steve Jobs (Foto: Fortune Live Media/Flickr) Elektronik Kina-mobiler angriber Apple
Og iPhones? Telefoner fra Apple falder ikke i pris, basta. Også i år 2018 skal man have de store sedler frem for at betale for en ny iPhone. Apples gennemsnitspriser forventes at ligge næsten uændret på 600 dlloars i de næste fire år, skriver digi.no.
Fordi Apple-telefoner er så meget dyrere end alle andre, vil Apple kunne påberåbe sig en endnu højere markedsandel målt på omsætning, nemlig over 30 procent i 2018 –  selvom firmaet altså faktisk sælger lidt færre telefoner.