Samsungs store satsning er afsløret før tid

Et stort læk af en ny stor telefonsatsning fra Samsung er i omløb på nettet. Se billeder her

Samsung har ikke kunne holde kortene tæt til kroppen. Deres næste store satsning er afsløret før tid (Foto: AP Photo/Ahn Young-joon)
Samsung har ikke kunne holde kortene tæt til kroppen. Deres næste store satsning er afsløret før tid (Foto: AP Photo/Ahn Young-joon)
Følg Teknologi

Hvis Samsung havde håbet, at kunne holde deres næste topmodel hemmelig, frem til lanceringen i begyndelsen af 2022, er det håb slukket nu.

Den næste store satsning til den brede køberskare, er afsløret her i weekenden. Det skete da Jon Prosser, der er kendt for at være i besiddelse af informationer om produkter, før producenterne selv melder det ud, har lagt et større læk online.

Jon Prosser har via Twitter offentliggjort de første 'real life' billeder af Samsung Galaxy S22 Ultra. Derudover er lanceringsplanen også lækket.

Galaxy S22 Ultra er Samsung næste store telefonsatsning, der ses som en konkurrent til iPhone 13 Pro Max.

Galaxy S22-serien kommer i februar
Samsung Galaxy S22 Ultra, og de øvrige modeller i serien, kan købes fra februar 2022, viser lækket.

  • Præsentationen: Tirsdag den 8. februar 2022
  • Forudbestillinger: Tirsdag den 8. februar 2022
  • Salgsstart: Fredag den 18. februar 2022

Du kan se et par af billederne herunder samt flere billeder her.

Artiklen fortsætter under billederne

Læk af Samsung Galaxy S22 Ultra (Foto Jon Prosser / Frontpagetech)
Læk af Samsung Galaxy S22 Ultra (Foto Jon Prosser / Frontpagetech)

Læk af Samsung Galaxy S22 Ultra (Foto Jon Prosser / Frontpagetech)
Læk af Samsung Galaxy S22 Ultra (Foto Jon Prosser / Frontpagetech)
 

En nyskabelse
Ud fra billederne ligner Samsung Galaxy S22 Ultra ret meget tidligere telefoner fra Samsung, men der er en lille nyskabelse, når man kigger nærmere på billederne.

I bunden af telefonen ses nemlig en åbning, hvori der befinder sig en S Pen. Det er Samsungs betjeningspind til skærmen, som normalt har været forbeholdt Galaxy Note-serien.

Om det betyder, at Samsung dropper Galaxy Note og udelukkende satser på Ultra som 'den nye Note', vides ikke på nuværende tidspunkt.

OM LÆK AF OPLYSNINGER

Producenterne forsøger at sikre fortroligt materiale ved at udsende såkaldte NDA’s, som dem de deler informationer med, skal skrive under på. En NDA beskriver i korte træk, hvordan en producent kan sagsøge personer, der lækker oplysninger.

Jeg har dækket teknologi gennem to årtier og selvom f.eks. et medie overtræder en aftale, så har det ingen eller meget få konsekvenser, hvis ellers mediet er stort nok.

Jeg har flere gange oplevet, at aftaler om informationer er bragt før tid, men mediet har efterfølgende stadig fået mulighed for, at få fortrolige informationer fra en producent stillet til rådighed. Dette hænger nok sammen med, at producenterne også ser omtaler som reklame.

Det skal siges, at det er yderst sjældent (næsten aldrig), at nordiske medier er hovedkilden til et læk.

Ny prisvenlig telefon på vej
Samsung kommer også med en prisvenlig udgave af dette årets topmodel Galaxy S21, der hedder Samsung Galaxy S21 FE.

FE-modellerne er bygget på den samme "undervogn" som hovedmodellen, men hardwaren er nedjusteret lidt, så prisen kan sættes lavere.

Læs mere om Samsung Galaxy S21 FE her.

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.