Hitman-kampagne myrdet på Facebook

Det blev for meget for Facebookbrugere, da kampagne opfordrede til mobning af og lejemord på sine Facebookvenner - de kritiserede den ihjel

Hitman var klar til at nakke de Facebookvenner, du udpegede - efter du havde mobbet dem med behårede ben, små bryster eller en lille penis. (Screendump)
Hitman var klar til at nakke de Facebookvenner, du udpegede - efter du havde mobbet dem med behårede ben, små bryster eller en lille penis. (Screendump)

Det danskudviklede computerspil Hitman: Absolution blev i går en del af en stærkt kritiseret reklamekampagne på Facebook.

Der gik knap fire timer fra kampagnens lancering, til den blev trukket tilbage, foranlediget af massiv kritik fra Facebook-brugere over reklamernes indirekte opfordring til at mobbe andre.

Reklamerne var kun til stede på Facebook og udviklet i et samarbejde mellem spilfirmaet Square-Enix og reklamebureauet Ralph. Sidstnævnte har tidligere vundet en BAFTA-pris og har navne som YouTube og Ikea som kunder.

Læs også: Mafia Wars 2 dør til nytår

Idéen med kampagnen var, at man kunne udstykke lejemorderkontrakter på sine Facebook-venner. Ifølge Squre-Enix foregik det i et lukket system, hvor man kun kunne kontakte folk, man kendte, og hvor ingen udefrakommende kunne se invitationerne og deres indhold. Til gengæld stillede programmet krav om, at man beskrev en egenskab ved modtageren i knap så flatterende vendinger.

Eksempelvis kunne man i kontrakten angive, om modtageren havde 'små bryster', 'behårede ben' eller 'en lille penis'. Det er måske at betragte som malplaceret i en tid, hvor emnet cybermobning er en del af den offentlige debat med teenageselvmord som yderste konsekvens.

I Facebook-programmet blev kontrakten læst op for modtageren med en video, hvor Hr. 47 indstillede sin snigskytteriffel og tog det virtuelle liv af modtageren.

Vild video: GTA på speed

De negative reaktioner på kampagnen begyndte at rulle kort efter premieren fra både andre spiludviklere og Facebook-brugere. Genklangen var åbenbart så enorm, at reklamerne blev trukket tilbage godt fire timer efter, de kom frem.

Siden har Square-Enix udsendt en meddelelse, hvor de forsikrer, at øgenavnene ikke er kommet ud i offentligheden, men samtidig indrømmer, at de ramte noget ved siden af med kampagnen.

Selve Hitman: Absolution har dog fået nok ros rundt omkring til at klare sig uden en Facebook-kampagne.

Læs anmeldelsen af Hitman her

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.