16 skidegode skud af Max

Rockstars 'Max Payne 3' forventes at udkomme til marts 2012. Her er de første offentliggjorte billeder fra spillet

'Max Payne 3' forventes at komme til marts 2012.
'Max Payne 3' forventes at komme til marts 2012.

Med godt to års forsinkelse ankommer tredje kapitel i 'Max Payne'-serien til marts 2012. Og for at vi denne gang skal tro på Rockstars udmelding, bakker de den op med en trailer, som bliver offentliggjort i aften klokken 18 dansk tid.

I mellemtiden kan du så passende varme op med en ordentlig røvfuld billeder fra den kommende third-person shooter i galleriet øverst her på siden.

SE OGSÅ: Sød tøs går amok med motorsav

I 'Max Payne 3' er den tidligere efterforsker fra New York rejst til Brasilien, hvor han begynder at arbejde som privat sikkerhedsvagt for en velhavende forretningsmand og familie i Sao Paolo.

Og da først flere bander får forretningsmanden som mål, skal Max hurtigt have ladt håndvåbnene for både at beskytte sin klient, men også for at rense sit eget navn, så han kan slippe fri af de dæmoner, som har forfulgt ham alt for længe.

Det bliver grumset, det bliver mørkt, det bliver actionmættende, lover Rockstar.

LÆS OGSÅ: Vind vild skattejagt med 'Uncharted 3'