OVERBLIK: Her kan du købe 'WoW' i aften!

Se på vores Danmarkskort, hvor du kan midnatskøbe 'World of Warcraft: Cataclysm' i aften.

Som tidligere beskrevet her på ekstrabladet.dk har bl.a. både Blockbuster og GameStop solgt hen 'World of Warcraft: Cataclysm' hen over weekenden.

Læs også: Butikkerne skider på 'WoW'-release

Det er sket uden accept fra udgiveren Blizzard - som i øvrigt selv begyndte at sælge spillet for to uger siden via download - og på trods af, at der er arrangeneret midnatsåbent i godt 200 danske butikker i aften.

Men hvis du ikke allerede har anskaffet dig seneste udvidelse til det populære onlinespil, kan du på kortet øverst i artiklen zoome ind og se, hvor henne i landet du kan få fingrene i den eftertragtede vare fra klokken 00.01 i nat.

Opdatering: Spillet kan fra midnat også købes i størstedelen af 7-Eleven-butikker over det ganske land.

Skal du til midnatsåbent i aften for at anskaffe dig 'World of Warcraft: Cataclysm,' så send os dine billeder af køer og udklædninger fra releasefesterne rundt om i landet på: pro@eb.dk