DayZ er ren overlevelse

Meta-gaming når det er bedst i overlevelsessimulatoren DayZ

Det er en rå verden, man begiver sig ind i. (Screenshot: Eurogamer.dk)
Det er en rå verden, man begiver sig ind i. (Screenshot: Eurogamer.dk)

DayZ, der har solgt over én million eksemplarer på en måned, selvom det ikke er færdigt, er en form for overlevelses-simulator, hvor spilleren skal navigere rundt på et 225 kvadratkilometer stort kort, uden nogen form for retningslinjer, og hvor det er helt op til den enkelte, hvad tiden skal bruges på.

Målet er simpelthen at overleve, så længe man kan, i en verden hvor der kun er få ressourcer, hvor de døde vandrer, og hvor andre spillere ikke altid er venlige.

- Der er ikke nogen tips, waypoints, indbyggede guides eller nogen form for hjælp givet til spillerne, forklarer Bohemia.

- Enhver beslutning gælder, der er ingen save games, ingen ekstra liv, og hver eneste fejl kan blive ens sidste.

Se video: Øksemorder amok i DayZ

Selvom DayZ standalone versionen nu er ude, har udvikleren advaret potentielle købere om, at hvis de er i tvivl om, hvorvidt spillet er noget for dem, så skal de nok vente til spillet er helt færdigt, da denne alpha ikke helt repræsenterer det færdige produkt.

- Early Access er jeres chance for at opleve DayZ's udvikling, mens den sker, advarede Bohemia.

- Vær klar over, at vores Early Access tilbud er en repræsentation af grundpillerne, og den struktur, vi har bygget omkring dem. Det er stadig under konstruktion, og derfor er der en mængde bugs. Vi vil stærkt fraråde jer at købe og spille spillet i sin nuværende form hvis I ikke er helt klar på, hvad Early Access betyder, og I ikke er interesserede i at deltage i denne del af udviklingen.

Læs også: Video: Makaber dance-off med de levende døde som dansetrup

Men hvor de fleste nok vil forsøge at bekæmpe zombier, skaffe mad, tøj og våben, ja, så findes der dem, der hellere vil bruge tiden på at skræmme livet af alle, der måtte være uheldige nok til at krydse deres vej.