Cæsar angriber Gallien i nyt spil

Total War: Rome 2 - Caesar in Gaul Vi kigger på udvidelsen til Total War: Rome 2

Total War: Rome 2 - Caesar in Gaul er ikke helt ude I skoven. (Screenshot: Eurogamer.dk)
Total War: Rome 2 - Caesar in Gaul er ikke helt ude I skoven. (Screenshot: Eurogamer.dk)

Total War: Rome 2 var ikke det bedste Total War men det var heller ikke dårligt. I dets nyeste iteration, serien er tretten år gammel, er Total War et godt strategispil med masser af lækre detaljer overalt hvor man kigger. Desværre blev hovedspillet, der dækker hele Roms historie med kampagneture, som rykker historien et år frem hver gang, ikke særlig engagerende.

Vi behøver ikke engang snakke om de store patches, der er kommet siden udgivelsen, de har været fine til at file til og rette, men følelsen af at have været der før, er stor, og den spreder sig som koldbrand i musefingeren. Man når dårlig nok at møde de nordafrikanske elefanter, før man giver op. Det blev et otte-tal.

Se her hvor mange stjerner Total War: Rome 2 fik i anmeldelsen

Kort før jul sidste år kom der en af de uundgåelige DLC pakker. Vi var nysgerrige, men det var uden større forhåbninger, at vi startede en kampagne, som Julius Cæsar har fået lov af senatet, til at rekruttere nogle legioner og pacificere helvetierne nord for Italien.

De truede med folkevandring, og det var naturligvis uacceptabelt for romerne, der helst så, at de blev i deres bjerghuler. Cæsar tog mandatet fra Rom, og med hiv og sving lykkedes det ham at strække det over ti år, der endte med, at han til sidst havde erobret hele Gallien. For Roms ære.

Gallien-udvidelsespakken handler om at zoome ind. Om forstørrelse. Og det klæder i den grad Total War komceptet. Man er i tid gået fra ture, der varede et helt år, til 14-dages ture, og i stedet har man zoomet helt ind på Gallien.

Det er samme spil som før, men der er et eller andet over denne indramning, der gør udvidelsespakken til et langt mere interessant bekendtskab end hovedspillet.

Læs også: Vi spiller Diablo 3 udvidelsen - Reaper of Souls

Historien fylder meget i Gaul. Den rigtige historie, og ikke en warpet gamer-version af den. Hver gang man møder en ny stamme, og der er mange, får man et uddrag af Cæsars bog Gallerkrigene, som han skrev under kampagnen og sendte hjem til folkene i Rom, hvor han med sine egne ord beskriver stammen.

Det er en lille detalje, der ingenting betyder for spillet, men viser respekt for emnet og giver os intetanende computerspillere en lille bid ægte historie, som vi ikke har bedt om.

En af de ting der fungerer bedst i Gaul-udvidelsen er terrænet. Geografisk er Frankrig stort i denne udvidelse. Skovene nord for Rhinen virker dybe og foruroligende, og selvom man godt ved, hvordan Frankrig ender med at se ud, når alle fog of war-tågerne er lettet, er der en ægte sans af opdagelse forbundet med udforskningen af dette Gallien, der er befolket af dusinvis af stammer med hver deres sprog og forskellige kulturer. Tyskerne, de germanske stammer, er også rigt repræsenteret, fordi de blandede sig i krigene.

Husk at læse resten af anmeldelsen her