Har du dette Pokémon Go-program? Så har du lukket hackere ind

Over en halv million gange er farligt program hentet ned på Android-telefoner - udgav sig for at være troværdigt hjælpeprogram til Pokémon Go

Sådan så programmet ud, da det stadig lå i Google Play.
Sådan så programmet ud, da det stadig lå i Google Play.

Det er - groft sagt - så sikkert som amen i kirken: hvis et nyt spil eller software får stor udbredelse, står hackere klar til at profitere på succesen.

Og Pokémon Go er om nogen sommerens helt store succes, som millioner har downloadet.

Problemet er bare, at der er fulgt en strøm af hjælpeprogrammer med, som mange ukritisk har hentet ned på deres telefoner.

Hvordan beskytter du dig på nettet?

Erkender snyd med rejsekort: - Jeg var bare nysgerrig

Endte i Google Play
Et af disse program har sikkerhedsfirmaet Kaspersky netop afsløret som malware i deres seneste blogindlæg.

Hackerne er endda lykkedes med at få lagt Android-programmet, Guide for Pokémon Go NEW, helt ind i Googles officielle programbutik, Google Play.

Ifølge Kaspersky nåede programmet at blive downloadet mere end en halv million gange, før det blev opdaget og smidt ud af Google.

De inficerede telefoner begyndte at vise uønskede reklamer i massevis. Og programmet giver ifølge sikkerhedsfirmaet også hackerne fri adgang til senere at udnytte telefonen på andre måder eller låse den og forlange en løsesum.

Hvor 'IT-sikker' er du, når du downloader fra nettet?

Ny funktion i Pokémon Go: Få dig en fast buddy

Findes stadig på nettet
Da Ekstra Bladet onsdag eftermiddag søgte efter 'Guide for Pokémon Go NEW' på nettet, dukkede programmer med samme navn op flere steder uden for Google Play.

Søgningen afslørede også, at det er nemt at blive snydt - der findes nemlig flere officielle og helt harmløse programmer med næsten samme navn. Fx en 'Guide for Pokémon Go' i Google Play.

Sagen viser med al tydelighed, at det gælder om at slå sin kritiske sans til og gå langt uden om programmer, man ikke kender ophavet til.

Husk også, at selv i en officiel butik som Google Play kan hackere manipulere - også med de anmeldelser og bedømmelser, hvor 'brugerne' tilsyneladende har rost et hackerprogram til skyerne.

Beskyt dig mod hackere: Det her må du ALDRIG gøre

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.