Du har måske ikke umiddelbart hørt navnet Leslie Benzies før, men han er en af hjernerne bag millionsuccesen Grand Theft Auto V.
Han er tidligere præsident hos udvikleren Rockstar North, men 1. september 2014 tog Benzies en længere pause for så helt at forlade firmaet helt i januar året efter.
Vrede Samsung-ejere: Hvornår kommer vores opdateringer?
Kræver næsten en milliard
Dog lod det til, at Benzies og Rockstar skiltes under acceptable omstændigheder, men nu har Benzies fortalt spilmagasinet Polygon, at historien slet ikke er så simpel.
Faktisk sagsøger han sin tidligere arbejdsplads - samt udgiverfirmaet Take-Two - for hele 150 millioner dollars eller tæt på en milliard danske kroner, skriver Gamereactor.dk.
LÆS OGSÅ: Nyt brutalt gameplay-klip fra Gears of War 4
Ifølge Benzies har firmaet forsøgt at tvinge ham ud, for da han forsøgte at vende tilbage efter sin pause 1. april 2015, virkede hans elektroniske nøglekort til Rockstar-kontorerne ikke længere.
Efter at være blevet lukket ind af en sikkerhedsvagt fik han pænt at vide af Rockstar's manager, at han skulle forsvinde igen.
FBI afsløret: Betalte hackere for at åbne iPhone
Sag ender i retten
Indtil videre har Benzies ikke fået nogen forklaring på, hvorfor Rockstar pludselig har vendt ham ryggen.
Derudover har Rockstar-stifterne, brødrene Dan og Sam Houser, efter sigende holdt royalty-penge til Benzies tilbage.
Men hverken Rockstar, Houser-brødrene eller udgiverfirmaet Take-Two har kommenteret på de konkrete anklager endnu.
LÆS OGSÅ: Tjener 280.000 om ugen i mikrotransaktioner
Dog fortæller de i en meddelelse til IGN, at Benzies har forsøgt at tage æren for produktionen hos Rockstar North, og at de synes, hans opførsel er 'bizar'.
Begge parter ønsker nu at gå i retten.
Grand Theft Auto V har i øvrigt solgt 60 millioner kopier siden udgivelsen i september 2013.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.