Mads Mikkelsen som superskurk i nyt PlayStation-spil

Den danske verdensstjerne ser benhård ud i traileren for det kommende actionbrag 'Death Stranding'. Se traileren her

Her kan du se Mads Mikkelsen i 'Death Stranding'

Se Mads Mikkelsen i traileren herover

Der er godt gang i karrieren for Danmarks Mads Mikkelsen, som i 2016 har fyret den af i film-hittet 'Doctor Strange', og snart indtager den 51-årige stjerne det ydre rum i 'Rogue One: A Star Wars Story'.

Som om det ikke er nok til, at Mads kan fejre jul med god samvittighed, er det for nyligt blevet offentliggjort, at faderen til to medvirker i det kommende PlayStation 4-spil 'Death Stranding', hvor han udstyret med gevær og karakteristisk sammenbidt Mikkelsen-mine optræder som superskurk i en ny trailer for det animerede actionbrag.

For at få Mads Mikkelsen til at se så livagtig ud som muligt, at der brugt motion graphics-optagelser af filmstjernen, og i traileren, som du kan se lige herover artiklen, ser 'Hannibal'-kendissen mere end almindelig 'ægte' ud.

- Jeg bor i København - ikke bare fordi jeg kan lide det, men også af praktiske årsager. Foto: AP Danske kendte Mads Mikkelsen afslører sit alternative drømmejob

'Death Stranding' er skabt af japanske Hideo Kojima, der blandt andet er manden bag spil som 'Metal Gear', 'Snatcher' og 'Zone of the Enders'.

Hvornår spillet rammer gaden er endnu ikke offentliggjort.

Karriere-kanon
Mads Mikkelsen har været siden 2000 været gift med Hanne Jacobsen, og sammen har de to børn.

Københavneren fik sin spillefilms-debut i Nicolas Winding Refns 'Pusher' fra 1996, og det helt store folkelige gennembrud i Danmark fik han med tv-serien 'Rejseholdet' (2000-2004), hvor han indtog rollen som kriminalassistenten Allan Fischer.

Snigmorderen på jagt i den nye bil. PR Foto Danske kendte Mads Mikkelsen som reklame-snigmorder

Med sin skurkerolle som Le Chiffre i James Bond-filmen 'Casino Royale' fra 1996, blev vejen til international succes banet, og siden har han kravlet nærmest lodret op ad karriere-stigen.

Ved den store filmfestival i Cannes vandt den Aarhus Teaterskole-uddannede tidligere gymnast i 2012 prisen som bedste skuespiller for sin hovedrolle i Thomas Vinterbergs danske hit 'Jagten'.

Filmen blev i 2014 nomineret til en Oscar i kategorien 'Bedste udenlandske film'

Fra 2013 til 2015 spillede Mads Mikkelsen rollen som Hannibal Lecter i den anmelderoste tv-serie 'Hannibal'.

Hans storebror, Lars Mikkelsen (52), har blandt andet nydt international anerkendelse for sin rolle som den fiktive russiske præsident Viktor Petrov i Netflix-succesen 'House of Cards'

Se ENDNU mere af spillet her

23 kommentarer
Vis kommentarer