Teenage-hacker sendte SWAT-team hjem til fremmed

17-årige finske Julius Kivimäki er blevet dømt for at have udført 50.000 hackingangreb – et offer siger, at drengen har sendt amerikanske specialstyrker hjem til sig 

Teenage-hacker fik SWAT-team til at dukke op hos offer (Foto: Flickr/Oregon Department of Transportation)
Teenage-hacker fik SWAT-team til at dukke op hos offer (Foto: Flickr/Oregon Department of Transportation)

Selv om 17-årige Julius Kivimäki er blevet dømt for at have udført 50.000 hackingangreb og eftersigende flere gange har fået SWAT-teams (amerikanske specialstyrker, red.) til at dukke op hjemme hos et offer, skal han ikke i fængsel. Det skriver BBC.

Et af ofrene for Julius Kivimäkis forbrydelser, amerikanske Blair Strater, føler sig uretfærdigt behandlet og er ikke tilfreds med dommen.

Ifølge Strater har den finske dreng nemlig givet de amerikanske myndigheder falske anmeldelser, så SWAT-teams flere gange er dukket op på hans hjemmeadresse.

– Jeg har mistet troen på retssystemet og FBI. Han har skadet amerikanske mål, men virkeligheden er, at Julius Kivimäki aldrig kommer til at betale for sine forbrydelser, siger han til the Daily Dot.

Metal leder som bekendt strøm. Det gælder også for en selfie-stang, som man ikke skal hive frem i uvejr. (Foto: Chamerastry/Flickr) Elektronik Selfie-stang skyld i dødsfald da lynet slog ned

I stedet for en fængselsstraf har Julius Kivimäki, som også går under navnet 'Zeekill' og 'Ryan', fået en to års betinget straf, og hans kommende computere vil fremover blive overvåget.

Den unge hacker. (Foto: SkyNews)
Den unge hacker. (Foto: SkyNews)
 

Desuden har han fået konfiskeret sin gamle computer og skal aflevere varer for 49.400 kr tilbage, som han har fået fingre i gennem sin kriminalitet.

Udover misbruget af kreditkort er den unge mand blevet forbundet med den berygtede hackinggruppe 'Lizard Squad', der hackede alle X-box og Playstations netværk sidste jul.

I takt med de sociale mediers fremmarch er en stor del af mobningen rykket på internettet. New Zealand indfører nu fængselsstraf for internet-mobberne. (Foto: Lee Morley/Flickr) Elektronik Internet-mobbere kan vente fængselstid

Wilhelm Norrmann, der er dommer i sagen, lagde i sin dom vægt på, at Julius Kivimäki i perioden 2012-2013, hvor han udførte sine kriminelle handlinger, kun var mellem 15 og 16 år. Derfor er drengen ikke blevet straffet så hårdt.

– Dommen tog hensyn til den sagsøgtes unge alder og hans evne til at forstå, hvor skadelige forbrydelserne var, lød det i retssalen.

Det er usikkert om Zeekill vidste, det var skadeligt, da han udnyttede en svaghed i programmet 'ColdFusion' og installere 'bagdøre' i mange tusind computere.

Disse gjorde, at han kunne overvåge, hvad der skete på computerne og f.eks. gemme – og misbruge – kreditkortoplysninger.

57 kommentarer
Vis kommentarer