Apple sagsøgt: Ødelagde kunders iPhone med vilje

Australske myndigheder trækker Apple i retten for at vildlede og snyde tusindvis af kunder

I 2015 stod Morten Jensen fra den private reparationsshop iPhoneTech.dk frem og afslørede, hvordan Apple havde bygget en fælde ind i telefonens software. Video: Jakob Jørgensen

Det minder om noget, man ser i en dårlig gangsterfilm: køb alle dine varer hos os - eller vi knækker benene på dig!

Men netop sådan har Apple forsøgt at forhindre sine iPhone-kunder i at få telefonen repareret hos andre firmaer end dem, Apple har godkendt.

TV: Pludselig var Mortens iPhone stendød

Byggede fælde i softwaren
Ekstra Bladet kunne i efteråret 2015 afsløre, hvordan firmaet i Danmark og resten af verden havde bygget en softwarefælde kaldet 'fejl 53' ind i sit styresystem.

Når softwaren opdagede, at der var sket en uautoriseret reparation, som påvirkede hjemmeknappen på telefonen, blev iPhonen gjort ubrugelig. Og når kunder bad Apple om hjælp, fik de et dyrt svar: køb en ny telefon - vi hjælper dig ikke.

Forbrugerrådet om Apple: Helt urimeligt at de ødelægger din iPhone

Australien: Sådan har Apple snydt
Sagen er dog ikke slut.

Myndighederne i flere lande har nemlig siden kulegravet Apples behandling af kunderne. Og sådan en undersøgelse fører nu til en retssag mod firmaet i Australien.

Her har de lokale konkurrencemyndigheder netop besluttet, at man ikke er tilfreds med forklaringerne fra Apple. Firmaet har ganske vist fjernet softwarefælden og sagt undskyld. Men det er ikke nok:

'Vores undersøgelser har vist, at Apple rutinemæssigt afviste at undersøge eller reparere kundernes ødelagte enheder, hvis de tidligere havde fået lavet en uautoriseret reparation.'

'Det er også sket i sager, hvor fejlen i telefonen intet med reparationen har at gøre.'

'Men at få udskiftet for eksempel skærmen på sin telefon hos andre end Apple giver ifølge de australske forbrugerlove ikke firmaet lov til rutinemæssigt at afvise at hjælpe,' konstaterer konkurrencemyndigheden i sin undersøgelse.

Snød Apple også dig? Nu kan du få en ny iPhone

Truet af retssager i England og USA

Efter sagen om fejl 53 blev omtalt international, stod Apple over for truslen om flere retssager.

Både i USA og England mener advokater, at Apple klart krænker forbrugernes rettigheder ved at slette deres telefoner.

Det er ifølge advokaterne en skærpende omstændighed, at Apple aldrig har orienteret kunderne om risikoen for, at deres telefoner bliver slettet, hvis de får den repareret hos andre end Apple.

Apple undskylder fatal fejl: Ikke meningen at ødelægge din telefon

Skal dømmes for vildledning
Målet med retssagen er nu at få Apple dømt for groft at have vildledt og snydt tusindvis af kunder. Myndighederne forlanger udover dommen også en erstatning af firmaet.

Da Apple konsekvent nægter at udtale sig i sager, der er kritiske over for firmaet, er det ikke muligt at få deres kommentar til sagen. Ekstra Bladet har flere gange forsøgt at få firmaet til at forholde sig til 'fejl 53', men er enten blevet helt ignoreret eller nægtet svar på spørgsmålene.

Læs mere om historien på The Guardian.

Smadrer din iPhone med dødsknap: Nu får Apple en sag på halsen

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.