Cyberkrig eskalerer: Nyt våben afsløret

Antivirusfolk afslører ny computervirus, der er større og mere potent end noget, branchen har set før. Og den har spredt sig ubemærket siden 2010

Virussen er opkaldt efter nogle moduler i koden. (Foto: Kaspersky Lab)
Virussen er opkaldt efter nogle moduler i koden. (Foto: Kaspersky Lab)

Sikkerhedsfolk slår alarm over en nyopdaget computervirus 'Flame', der i det skjulte har spredt sig siden 2010. Og den slags angreb kan nemt ramme Danmark.

- Digital krigsførelse er nået til et nyt stadie med 'Flame', siger it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra firmaet CSIS, der de seneste dage har analyseret de mange tusinde linjer kode.

- Det, der gør den til noget særligt, er størrelsen. Den fylder næsten 20 megabyte med alle sine moduler, og det er meget, meget stort.

Læs også:



Men 'Flame' får ifølge internationale eksperter de to andre til at ligne billigt legetøj.

Det avancerede værktøj kan systematisk aflytte tastetryk og i det skjulte aktivere den indbyggede mikrofon eller webcam, der er i mange bærbare computere. Den kan sprede sig selv via netværk og decideret gøre skade på de 1000-1500 nøje udvalgte maskiner, den er trængt ind i.

- Det er et 'spearfishing'-angreb, hvor man har anvendt harpun-teknik. Altså en nålestiksoperation, hvor man har udvalgt decideret konkrete mål. Formålet er at gå under radaren på antivirus-industrien og sikkerhedsfirmaer som vores, siger Peter Kruse.

Cyberkrigen er begyndt
- Det er en blinkende lygte og tegner et nyt og alvorligere billede af cyberwarfare - krig på den digitale slagmark. Siden 2010 er den sluppet uset forbi os. Det viser, at der kan være meget mere derude, som vi slet ikke har opdaget, siger Peter Kruse.

- Der bliver mere af den her slags. Det er en oplagt måde at anskaffe sig oplysninger på og i øvrigt omsætte det til penge. Man har flyttet krigsførelse ind på den digitale slagmark. Der er interesser derude i spil, som bruger mange penge på at udvikle cybervåben, som har til formål at indsamle oplysninger eller direkte at sabotere.

Læs også:

Forsvarsministeren: Vi skal have en angrebshær

Og de også nemt kunne bruges imod os herhjemme, hvor der ifølge Peter Kruse er eksempler på 'Spearfishing'-angreb på danske ministerer med avanceret kode.

- Digital krigsførsel er nået til en fase, hvor vi er nødt til at tænke nyt. Både offensivt og defensivt, vurderer Peter Kruse.

Derfor har Danmark afsat 140 millioner kroner om året til at opbygge en cybermilitærenhed, der også skal kunne udføre denne slags angreb.

'Vi skal være klar til at føre cyberkrig og sætte ind over for angreb mod Danmark. Men ligesom med vores kampvogne og fly skal vores cyberenhed ikke kun bruges til forsvar. Vi skal også kunne angribe, hvis det bliver nødvendigt,' har forsvarsminister Nick Hækkerup sagt til magasinet Ræson.