Danskerne søger som aldrig før

På fem år er antallet af Google-søgninger steget med 305 procent

Stina fra Paradise Hotel er årets næststørste højdespringer i kategorien kendisser, når det kommer til søgninger på nettet. Kun overgået af tennistalentet Malou Ejdesgaard, som var Caroline Wozniacki doublemakker ved WTA Tour-turneringen i Farum i august. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Stina fra Paradise Hotel er årets næststørste højdespringer i kategorien kendisser, når det kommer til søgninger på nettet. Kun overgået af tennistalentet Malou Ejdesgaard, som var Caroline Wozniacki doublemakker ved WTA Tour-turneringen i Farum i august. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Der er godt gang i Google-søgningerne på diverse platforme her i landet. På fem år antallet af søgninger på Google steget med 305 procent. Og ser vi kun på søgninger via mobiltelefoner, er antallet steget med 735 procent siden 2008. Det oplyser Google i en pressemeddelelse.

Når vi søger, er det mest indenfor rejser, medier og underholdning. Men kigger vi kun på kendisser, er den talentfulde tennisspiller Malou Ejdesgaard årets højdespringer skarpt forfulgt af Stina fra Paradise Hotel.

Læs også: Danskerne googler 'Google' på Google

Ser vi kun på nyhedsværter dominerer kvinderne også. Her ryger Cecilie Beck, Mette Walsted Vestergaard og Natasja Crone kommer ind som 1, 2, 3 med dobbelt så mange søgninger som nummer fire og fem: Johannes Langkilde og Jes Dorp Petersen.

And rundbarberer gris
Og så er der noget, der tyder på, at ænder er mere populære end grise i december måned. I hvert fald er 'andesteg' 75 procent mere søgt end flæskesteg i juledagene, og antallet af søgninger efter andesteg stiger med mere end 900 procent i forhold til november.

Til gengæld er antallet af søgninger efter 'tømmermænd' og 'fortrydelsespiller' ikke specielt stigende i december måned, men det eksploderer til gengæld som et sandt nytårsfyrværkeri 1. januar.

Det bruger vi søgemaskinerne til at lede efter:
Rejser 77%
Media og underholdning 76%
Teknologi 75%
Detailhandel 74%
Motorkøretøjer 74%
Dagligvarer & Medicin 73%
Finans 71%

(Kilde: Google ROPO Study for Denmark 2010 – www.ConsumerBarometer.eu)