Hackerne lurer på julehandlen

Der er ekstra mange IT-kriminelle i farvandet, når du foretager din juleshopping på nettet. Se her, hvad du skal passe på

Stadig mere af vores juleshopping foregår på nettet, og det har hackerne fundet ud af at udnytte. (Foto: Colourbox)
Stadig mere af vores juleshopping foregår på nettet, og det har hackerne fundet ud af at udnytte. (Foto: Colourbox)

Du skal passe ekstra meget på, når du shopper på nettet op til jul, for hackere og andre IT-kriminelle har skruet op for aktiviteten i juletravlheden.

De mange handler på nettet giver nemlig ekstra mange chancer for de IT-kriminelle, som vil opsnappe informationer der kan bruges til at lænse bankkonti, logge sig ind på facebookprofiler eller sælges videre til andre kriminelle.

- Der er generelt mere salgsaktivitet op til jul på nettet, og det ved de it-kriminelle også. Der er decideret krig om at få fat i folks oplysninger og passwords, siger marketingkoordinator Michael E. Mørk fra IT-sikkerhedsfirmaet Panda Security.

Laver falske hjemmesider
Man skal ikke undervurdere hverken opfindsomhed eller ihærdighed hos hackerne.

De sender falske reklamemails, opretter falske hjemmesider, som forbavsende hurtigt kommer op i top 10 på nettets søgesider og omdirigerer dig fra sider, som tilhører firmaer, du kender i forvejen og stoler på.

Her bliver brugere lokket til at taste for eksempel kreditkortdata eller andre personlige oplysninger ind, som hackerne så kan misbruge. Bedraget bliver ikke opdaget, før det er for sent. Siderne kan nå at opstå og forsvinde igen inden for få timer.

- Så snart man skal bruge sit password og for eksempel kreditkortnummer, så skal man være meget opmærksom. Er det nu den rigtige side, jeg er inde på? Hackerne laver falske sider, som ligner ekstremt meget og det kan være svært at se forskel, så man skal virkelig kigge efter - også når man logger ind på sin Facebook, hvor man har logget ind 35.000 gange før, siger Michael E. Mørk.

Klik her for at læse mere om falske sider og hvordan du genkender dem her

Pas på Facebook
Opdager du, at du har tastet fortrolige data på en falsk side, så er det om at få lukket kreditkortet, skifte password eller lukke profilen på twitter, Youtube eller hvor end hackeren har fanget dig.

Desuden er det vigtigt dels at have opdateret antivirus og antimalware på computeren og dels at sørge for, at de programmer, du bruger, er opdaterede.

Det gælder både Windows og andre styresystemer (også Apples!), samt tekstbehandlings- og mailprogrammer og programmer som Internet Explore eller Mozilla Firefox, Adobe PDF-reader, Java og Adobe Flash, der ofte angribes eller bruges til angreb af hackere.

Hvis du desuden følger rådene nedenfor, som PandaLabs har udarbejdet, så skulle du være sikker i din julehandel på nettet.

Sådan holder du hackerne ude:

Drop Google
Brug ikke søgemaskiner som Google, når du går efter fx ferietilbud. Brug i stedet kendte sider som www.mytrawel.dk, www.travlemarket.dk eller gå direkte til rejsebureauernes side.

Hackerne lægger falske sider ud, som du så lokkes til at klikke på. Når du er kommet på siden, lægger den for eksempel malware (skjult software, som hackeren kan kontrollere) på din pc, eller du lokkes til at indtaste for eksempel kreditkortkoder, som hackeren så er i besiddelse af.

Klik ikke på reklamemails
Klik ikke på links i reklamemails. Mailene kan være sendt fra hackere med det formål, at angribe din pc. Oftest kan det samme tilbud findes direkte på sælgerens egen hjemmeside.

Hav ikke mange faner åbne
Pas på når du har mange faner åbne, for så kan du blive et offer for såkaldt 'tabnabbing'. Hackerne opretter falske sider i en af de åbne faner, som næsten 100% ligner den side, som du har været inde på for lidt siden.

Du indtaster så i god tro dine informationer, og sendes derefter videre til den rigtige side uden at opdage noget. Hackeren stjæler på denne måde dine fortrolige data.

Køb kun på sikre sider
Køb kun af sider, hvor hjemmesideadressen starter med https. Mange ved det ikke, men koden ”https” fortæller brugeren, at han er på en sikker side, hvor alle data er krypteret og ikke kan aflures af andre.

I visse browsere bliver adressefeltet grønt, når brugeren er på en sikker side.