I fare for at blive IT-analfabeter

Grønland: Høj pris og lav hastighed på internettet truer med at hægte borgerne af i den digitale udvikling. Institutleder på Grønlands Universitet er bekymret

Radiokædestationen i Nanortalik ligger i det sydlige Grønland. Ud af kædens 48 stationer er de 28 er repeatere/ødestationer, der jævnligt skal supporteres, oplyser Tele Greenlands direktør. Læs interviewet med Michael Binzer nederst i artiklen.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Radiokædestationen i Nanortalik ligger i det sydlige Grønland. Ud af kædens 48 stationer er de 28 er repeatere/ødestationer, der jævnligt skal supporteres, oplyser Tele Greenlands direktør. Læs interviewet med Michael Binzer nederst i artiklen.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, har de sidste fem år ligget tæt ved Nuuks lufthavn. De topmoderne undervisningslokaler mangler tilsyneladende ingenting - og dog. Internetforbindelsen er på et niveau med det forrige årtusinde.

Kom EKSTRA tæt på Grønland

Både de studerende og undervisere har begrænsning i brugen af internettet, fordi det bliver dyrere, jo mere information du henter ned fra cyberspace. Sådan noget som Facebook er der rationering på, fordi tjenesten er så datatung, at Tele Greenlands triptæller går amok. Det er ellers på Facebook, de fleste studerende og undervisere skriver sammen og deler viden.

Email er forældet
Selv ledelsen ligger under for begrænsningen, og det oplever institutleder Klaus Georg Hansen dagligt.

Koloni-Danmarks sorte kapitel: Født som tabubørn

- Jeg bruger Facebook som et fagligt redskab, og jeg har adgang til tjenesten en time om dagen, så bliver adgangen blokeret. De unge studerende bruger helst ikke noget så gammeldags som email, men kommunikerer på Facebook. Vi er et vidensproducerende institut, og det er et arbejdsredskab, siger han til ekstrabladet.dk.

Han ærgrer sig over, at informationsmotorvejen er så gennemhullet, at hastigheden på den virtuelle virkelighed i store dele af Grønland snegler sig afsted i sådan en grad, at den risikerer at hægte befolkningen af den digitale udvikling.

- Hvis vi skal have en ungdom, der er klædt på til at fungere i et moderne samfund, så skal de ikke have begrænsninger på teleområdet. I folkeskolen er der intet, der hedder adgang til billeder, lyd og video, siger institutleder ved Ilisimatusarfik Klaus Georg Hansen.

Stik mig 10 minutters Facebook

Derfor går eleverne i Tasiilaq på østkysten efter skoletid ned til Gerda, der i byens eneste internetcafé sælger ti minutters net for ti kroner. Eller som de unge siger, når de bestiller: ‘ti minutters Facebook’. Skal en husstand købe Tele Greenlands bredbåndspakke ‘Gold’ får den ni GB for 599 kroner om måneden, mens den største pakke ‘Premium’ koster 999 kroner for 20 GB. Og hvis prisen virker utrolig høj, er hastigheden til gengæld ufattelig lav. 'Gold' har 2.048/256 Kbit/s, mens 'Premium' lokker med 4.096/768 Kbit/s.

- Det er dyrt. Og det er fuldstændig urimeligt overfor kunden med mængdebegrænsning. Du kan ikke vide, inden du går ind på en nyhedsside eller i netbanken, hvor meget den side fylder. Dels er det et vilkårligt tal, dels svinger det fuldkommen efter, hvad der er af billeder og anden information på siden, siger Torben Rune, der er teleekspert og direktør i rådgivningsfirmaet Netplan.

Tal fra netindex.com viser, at hvis en mængde data tager et sekund at hente ned i Danmark, tager det i Grønland syv sekunder for samme mængde. Groft sagt.

- Sådan en hastighedsbegrænsning har ligeså negativ effekt som mængdebegrænsning. Båndbredden er vigtig at kende, så du kan vurdere, om forbindelsen kan bruges til at streame tv, film, eller hvad det kunne være, siger Torben Rune.

Men så nymodens vaner med at streame underholdning er kun noget de fleste grønlændere kan drømme om. Pris og hastighed dæmper forbruget, så de fleste benytter nettet som danskerne gjorde i 90’erne: hurtigt på og hurtigt af igen.

Ministeren: Det handler om penge
Institutleder ved Grønlands Universitet Klaus Georg Hansen efterlyser politisk vilje til at satse benhårdt på at forbedre netforholdende i landet. Efter landstingsvalget den 12. marts er det Steen Lynge fra partiet Atassut, der er minister for Sundhed og Infrastruktur. Han vil hellere end gerne øge både kapacitet og sænke priserne, men han har ingen penge, han kan øremærke til projektet.

- Hver gang vi sætter priserne ned, så stiger forbruget. Og så stiger behovet for kapacitet, men hvis vi ikke har råd til at øge den kapacitet, er vi lige vidt. Det bliver nødt til at ske gradvist med tiden, og det arbejder vi for, siger Steen Lynge og fortsætter:

- Vi har også en masse økonomiske udfordringer andre steder i samfundet, og derfor er vi nødt til at afveje tingene, så udviklingen sker gradvis på en bred front. Også uden for IT-området.

Lavere pris til skoler og uddannelsessteder
Ministeren forstår godt institutlederens bekymring om, at de unge kan blive hægtet af den digitale udvikling.

- Derfor vil vi i den nye koalitionsregering gerne etablere nogle specialpriser på internet til uddannelsessteder og folkeskoler, så jeg er helt på linje med kritikken. Udover uddannelsesområdet håber vi også på, at der på sundhedsområdet kan laves ordninger, så telemedicin (virtuel lægekonsultation, red.) kan udbygges.

Steen Lynge mener, at netadgang skal være tilgængeligt for alle overalt på den mere end to mio. kvm kilometer store ø.

- Det er oplagt at udvikle internettet her i Grønland, fordi vi bor så geografisk spredt, og hvor der f.eks. ikke er læger i alle bygder. Vi kan heller ikke køre på veje fra den ene by til den anden. Men prisen på bredbånd sætter en begrænsning for mange.

Vil du tage den politiske beslutning det er, at sænke prisen?

- Ja, selvfølgelig. Det vil jeg gerne arbejde for - der er ikke andet for end at tage fat.

Læs meget mere om Grønland her:

Klimakold i røven



Tabubørn svigtet af koloni-Danmark



Bagud fra første time

Tele-direktør: Derfor er det så dyrt

Meget store omkostninger fordelt på meget få kunder giver skyhøje priser på internet. Tele-direktør minder om, at der ikke findes noget kvik-fix

Netop den dag den nytiltrådte administrerende direktør for Tele Greenland, Michael Binzer, skal ringe til ekstrabladet.dk, har Grønland været off-line i syv en halv time. Dels har et defekt TDC-kabel ødelagt forbindelsen, og dels har søkablet, der kommer fra Canada, været brudt. Takket være et en forbindelse fra Island, lykkedes det at skabe kontakt med omverdenen.

- Søkablet blev revet over i sidste uge, så det er sort uheld, at begge forbindelser er nede på en gang. Det er højst sandsynligt en trawler, der har ødelagt kablet. Og det kan godt tage ti dage, før det er repareret, siger Michael Binzer.

Hvorfor er kapaciteten på bredbånd i Grønland er så lav?
- Netforbindelsen langs vestkysten er baseret på en radiokæde med 48 stationer, og uanset antal vil den kapacitet aldrig blive ligeså god som i byerne med søkabel. Men vi vil gerne øge kapaciteten i radiokæden, og derfor er vi gået i gang med at udvide. I løbet af i år regner vi med at tredoble kædens kapacitet fra 300 megabit til 950 megabit (på strækningen fra Nuuk til Aasiaat, red.).

I radiokædebyerne kom nye bredbåndsprodukter på markedet i februar, og da steg forbruget tre gange i løbet af en måned. Og da der blev åbnet for flat-rate i søkabelbyerne i marts, steg forbruget fem gange. Direktøren ser det som et klart signal om, at der er et stort behov. Kunderne havde virkelig glædet sig til at gå virtuelt amok, men en utilfreds kunde døbte hurtigt Tele Greenlands produkt til 'plat-rate'. Forbruget viste sig nemlig ret hurtigt alligevel at ramme et loft.

Hvor flat er flatrate så?
- Vi har en ‘fair usage’ grænse på 100 GB, og danske udbydere har begrænsninger på samme niveau. Det er relativt normalt i branchen. (herhjemme har TDC og Fullrate ingen øvre grænser, mens Stofas grænser ligger fra 400 GB-2500GB, red) Eftersom den samme linje deles af alle, må der være en grænse på. Det duer ikke, at din Netflix er påvirket af, at naboen sidder og downloader i døgndrift. Brugerne skal deles om det hul, søkablet giver.

Vil du sige, at der her og nu, er kapacitet nok i Grønland?
- Det kommer an på, hvad du mener. Hvis du mener til kvalificeret fjernundervisning og telemedicin (virtuel lægekonsultation, red.) så ja. Men hvis du bor i en by med forbindelse via radiokæden, og du vil netflixe, så nej.

Sammenlagt bor der 56.000 mennesker i Grønland, og de er spredt ud langs 44.000 km kystlinje. Nord- og østkysten er online via satellit, mens vestkysten er linket op via radiokæden, og så er der de to søkabelbyer. De to undersøiske forbindelser har kostet 750 mio kr stykket. Radiokæden er dyr både at drive og etablere. Al vedligehold og servicering på klippetoppene foregår med helikopter, og senderen virker ikke uden diesel på motoren.

- Der er stor forskel på, at kunne grave kabler ned i en pløjemark, og på at udvidde en radiokæde på toppen af fjeldene. Det at sørge for infrastruktur er dyrt i Grønland, og det er ligegyldigt om det er flyforbindelser, transport af varer eller data - prisniveauet vil være højt.

Hvad skal der til for at priserne kommer ned?
- Hvis de skal sænkes radikalt, skal folk centraliseres - ikke at jeg anbefaler det - så flere bor i færre byer. Eller også skal serviceniveauet diskuteres.

Hvem bestemmer priserne?
- Dem fastsætter Telestyrelsen.

Men ud fra jeres anbefalinger?
- Det er klart, hvis vi siger, vi vil investere i et nyt søkabel. Så skal vi vise et regnestykke, der viser, at vi kan finansiere det. Det er ikke sådan, at Tele Greenland har en halv mia til at stå på en bankkonto, så vi skal ud og låne. Men det lån får vi kun, hvis vi kan betale tilbage. Jo flere penge Tele Greenland skal investere, jo flere er vi nødt til at tjene.

I tjente ret godt sidste år, da salget af mobilt internet steg 66 procent.
- Det er stadig et aktieselskab (selvstyret ejer 100 pct, red.), og et fint årsregnskab er en forudsætning for at investere. Stort set alle de penge Tele Greenland tjener, bruges på afskrivninger eller fremtidige investeringer. Alle pengene vi tjener, skal bruges til udvikle forretning og skabe værdi for samfundet, for vi er ejet af samfundet. Det er er ikke noget formål at tjene penge alene for at tjene penge.

Hvorfor har I så udbetalt 32 mio direkte til landskassen 2012?
- Man kan sige at en del af Tele Greenlands overskud er udbetalt som udbytte til ejeren - Grønlands Selvstyre - som så kan kanalisere pengene over til andre samfundsopgaver, såsom uddannelsessektoren eller sundhedsvæsenet.

Tele i tal:
Internetforbruget i Grønland er fra 2011 til 2012 steget med 43 procent, mens den gennemsnitlige MB-pris er faldet med 24 procent.

Det viser også at der er 11.000 abonnementer på ADSL, og små 4000 kunder med mobile bredbånd. Salget af mobilt bredbånd steg med 66 procent.

Kilde: Årsrapporten fra Tele-Post 2012