Nu kommer 4K på Blu-ray

Blu-ray discs med 4K-opløsning er nu officielt bekræftet

(Foto fra Lydogbillede.dk)
(Foto fra Lydogbillede.dk)

4K-tv er kommet overaskende hurtigt ned på et 'rimeligt' priniveau (ca. 17.000 kr for 55"). Men en ting har manglet: 4K-indhold. Opskalering fra full HD er udmærket, men billedkvaliteten kan ikke matche den ægte vare. Men nu ser det heldigvis ud til, at 4K på Blu-ray er lige rundt om hjørnet.

Læs også: Hybrid-tv fra Sharp

Scenariet ligner det, som vi tidligere har set, senest under lanceringen af HD (med krigen mellem HD DVD og BD), hvor det største problem for forbrugerne var, at der manglede indhold. Dette bliver der nu delvist kompenseret for ved at streamingtjenesterne åbner for 4K-streaming i løbet af året. Netflix kommer blandt andet med Breaking Bad og House of Cards i fuld 4K-opløsning. Men, som John Berge udtaler til videomagasinet.no:

- Streamingtjenester er godt, men kan selv i dag ikke matche DTS-HD Master-lyd eller 1080p stabiliteten som en normal Blu-ray-disc giver. Desuden vil jeg selv kunne eje og samle på filmene i 4K, og ikke være prisgivet, hvorvidt de er tilgængelige her og der hos forskellige Video On-Demand-leverandører.

Til The Hollywood Reporter bekræfter Victor Matsuda, som er CEO i BDA Global Promotions Commitee, at den nye 4K/BD-standard vil blive fastlagt i løbet af indeværende år. I den mægtige BDA-gruppe sidder hele 17 sværvægtere, herunder Disney, Fox, Technicolor og Dolby.

Hvis processen i løbet af 2014 kommer på skinner, vil der allerede under næste års CES-messe i Las Vegas kunne skrives hjem om de første 4K BD-spillere, som i givet fald vil få en forventet butikslancering i april/maj 2015.

I tillæg til til et vanvittig meget bedre billede er der udsigt til væsentlige forbedringer på lydfronten fra det nye 4K/BD-format. Når Dolby sidder med om bordet, er det ikke usandsynligt, at vi kommer til at se en variant af det nye Dolby Atmos i hjemmebiografen.

Læs også: Bærbar Astell & Kern AK240 med intern DAC

Yderligere spænende forbedringer kan ventes med 4K, som chefen for Digital Entertainment Content Ecosystem (DECE), Mark Teitell, udtalte under CES:

- Vi ser også på high dynamic range, farver og frame rate. Det bliver efter al sandsynlighed en kombination af disse, der repræsenterer næste generation. Vi ser på, hvad der skal for at skabe den optimale kombination.

Dagens BD-skiver rummer data i op til to lag, imens den nye skive (som får en lagringskapacitet på op til 100 GB) får tre lag. Dette er også noget, Sony har bemærket, da de – vist nok i samarbejde med Panasonic – arbejder på en BD-disk, som kan lagre op til 300 GB. Fremtiden er blå - og den rummer et heftigt antal GB!