Svigter batteriet på din iPhone? Nu stiger prisen for at skifte det

Apple har netop offentliggjort markant højere priser for et batteriskifte

Hele 2018 skifter Apple batteriet på iPhones for en lavere pris. Efter nytår hæves priserne markant. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP
Hele 2018 skifter Apple batteriet på iPhones for en lavere pris. Efter nytår hæves priserne markant. Foto: Marcio Jose Sanchez/AP

SENESTE: De første anmeldelser af iPhone XS og XS Max er ude

31. december er det slut med billigt at få skiftet batteriet på din iPhone, når den er uden for garantiperioden. Og Apple har netop offentliggjort, at de nye priser stiger markant for særligt iPhone X.

I hele 2018 er prisen for at skifte batterier på alt fra iPhone SE til iPhone X sænket, efter Apple sidste år blev afsløret i at gøre kundernes telefoner langsommere, hvis batteriet på grund af alder ikke ydede optimal spænding.

Kunderne fik dog ikke besked om, at softwaren i deres telefoner var blevet manipuleret. Som en konsekvens af sagen besluttede Apple derfor, at der hele 2018 tilbydes et billigere batteriskifte.

Skiftet batteri på din iPhone sidste år? Så skylder Apple dig 400 kroner

Nu slutter festen
Men festen slutter altså ved årsskiftet, hvor den nuværende pris på 229 kroner for et batteriskifte på iPhone X stiger til 549 kroner. Det er samme pris, som det koster at få skiftet batteriet på de nyere iPhone X-modeller XS og XR.

Prisstigningen er mindre, men stadig voldsom på iPhone SE til iPhone 8 Plus, nemlig fra 229 kroner til 379 kroner.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Apple har dansk pris klar: Så meget falder batteriprisen på din iPhone

Prisen holdt ikke
Kunderne har i øvrigt haft svært ved at få det billige batteriskifte i år til de 229 kroner, som de var stillet i udsigt. Således tager Apple 93,75 kroner i fragt, hvis de skal stå for reparationen.

Vælger man i stedet at bruge et autoriseret servicecenter som Humac, kan prisen på 229 kroner godt være højere, men samlet set lavere end prisen, der gælder fra nytår.

Apple giver dig magten tilbage: Slut med at gøre din iPhone langsom