Bang & Olufsen er tilbage

ANMELDELSE: Beosound Level er en batteridrevet højttaler - og meget smuk brugskunst

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Beosound Level

Jeg indrømmer gerne, at jeg har været hård ved Bang & Olufsen de seneste par år.

Både fordi Struer-firmaet helt uforståeligt dræbte sin bedste idé i mange år, den selvstændige B&O Play-enhed. Og senere forsøgte at gøre hele butikken til Bang & Olufsen med den forkerte fod i fortiden.

Men de seneste måneder har firmaet trods modvinden fra den uforskyldte coronakrise, som rammer alle, kæmpet sig tilbage med flere nyheder, der hverken er Bang & Olufsen på krykker. Eller en dårlig B&O Play-kopi.

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Designet imponerer
Dagens testobjekt, Beosound Level, er et af de stærkeste beviser på, at det danske designikon er tilbage i særdeles god form.

Den bærbare og batteridrevne højttaler rammer ganske enkelt i plet, når der skal deles karakterer ud for teknologi, design, bæredygtighed og brugeroplevelse.

Lad os begynde med designet som i dette tilfælde ikke alene handler om, hvad øjet ser, men også hvordan det føles at bære og betjene den lidt over tre kilo tunge enhed.

Torsten Valuer har slået stregerne til Beosound Level, der under vores test gav mindst lige så stor glæde, når højttaleren ikke spillede.

Man får lyst til at flytte den rundt og placere den centralt i hjemmet, fordi den ser så forbandet godt ud. Og lyden, ja den er heller ikke den værste, men heller ikke den bedste vi har hørt.

Du kan sagtens købe højttalere til det halve eller billigere, der er tæt på at levere samme lydbillede, som denne model gør. Men ingen af dem er skruet sammen af aluminium, træ og har en så gennemført udførelse. Ingen!

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Teknologien spiller også
Når min optisme er vokset voldsomt efter bekendtskabet med Beosound Level, skyldes det også, at Bang & Olufsen det seneste år har forfinet sin linje af højttalere og andet lydudstyr, der alle styres med stor kompetence i den app, som firmaet har lavet.

Den er god. Det er også udvalget af de helt rigtige teknologier til at sende lyd trådløst til enhederne: AirPlay 2, Chromecast og naturligvis Bluetooth.

At du samtidig får en højttaler, som du senere kan skifte batteriet og andre dele ud på, er med til at retfærdiggøre prisen, der vanen tro er høj.

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

Beosound Emerge er betydeligt mindre, men også billigere end Beosound Level. Pr-foto
Beosound Emerge er betydeligt mindre, men også billigere end Beosound Level. Pr-foto
 

Flad - og billigere

Under vores test lancerede Bang & Olufsen en fladere og smallere højttaler kaldet Beosound Emerge, der nemt kan sættes ind i en bogreol.

Den er dog ikke batteridrevet, men til gengæld omkring halvt så dyr som Beosound Level.

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen