Betalinger afvises på nettet: Derfor sker det

Danske netbrugere har problemer i disse dage, fordi de nu tvinges til at bekræfte køb med digital pinkode - se her hvordan du løser det

Se her hvordan du bruger NemID som app i stedet for et nøglekort.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

11. januar 2021 er en central dato, hvis du betaler for varer og tjenester på nettet.

Fra i mandags har danske banker nemlig konsekvent afvist at godkende betalinger, hvis de ikke lever op til skrappere EU-krav om, at netbetalinger som hovedregel skal godkendes med en digital pinkode. Såkaldt to-faktor-bekræftelse.

I praksis foregår det enten med NemID via app eller nøgleviser. Alternativt kan en sms-kode bruges, når du foretager en handel.

Men selvom kravet har eksisteret i flere måneder, er det først fra i denne uge, at samtlige køb på over 225 kroner bliver afvist, når reglerne ikke følges.

Teknologi Stor tvivl om NemID-papkort: Her er fem vigtige svar

Farvel til papkortet
Det største problem lige nu er, at en del netbrugerne er vant til at bruge koder fra deres NemID-papkort, når de bekræfter køb med NemID. Det kan man bare ikke længere.

Og det bliver ikke nemmere af, at du stadig kan blive mødt med muligheden for at vælge papkortet og alligevel bliver afvist.

Forklaringen er, at hvis du har brugt papkort indtil nu, så er systemet indstillet til det.

Du skal derfor manuelt ’tvinge’ systemet til at skifte over til NemID-appen eller en nøgleviser, der i stedet skal bruges, da EU ikke accepterer papkortet som en gyldig validering.

Papkortet er også på vej ud, når afløseren for NemID, MitID, lanceres i år. Du kan her se, hvordan du opretter dig i NemID-appen. Flere af netbutikkerne har også lavet guides til, hvordan gør - blandt andet Nemlig.com.

Andre netbrugere har derimod det problem at de aldrig har brugt systemet til sms-koder kaldet 3D Secure, og derfor ikke er oprettet i det.

Det er et krav, at man knytter sit mobilnummer og betalingskort sammen, første gang man vil bruge funktionen, medmindre din bank har gjort arbejdet for dig.

Selv om du nu kan bruge en app som alternativ til dit fysiske NemID-nøglekort, skal du holde godt fast i papkortet. Hør her hvorfor. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

Samfund Kriminelle jubler: Danske bankkunder er nemme ofre

Problemer med abonnementer
I nogle få tilfælde kan forklaringen være, at enkelte netbutikker ikke har løsningen klar, som gør det muligt at godkende betalingen med enten NemID eller en sms-kode.

Flere netbrugere har også oplevet, at betalinger på deres abonnementer ikke går igennem.

Det kan skyldes, at der hos enkelte tjenester er opstået nogle begyndervanskeligheder, som skal løses, før abonnementet igen bliver betalt rigtigt.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har de nye krav samtidig givet problemer for dem, der bruger mobile betalingsløsninger som Apple Pay og Google Pay, men det skulle være løst.

Krimi Sådan lægger du kørekortet på mobilen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

3D Secure (sms-koder): Sådan gør du

Se her hvordan du trin for trin knytter dit mobilnummer og dit betalingskort sammen i 3D Secure, så du fremover kan modtage de sms-koder, du skal bruge, når du bekræfter betalinger med dette system.

Du skal først gå ind på denne hjemmeside. Og så følge de trin du kan se herunder:

180 kommentarer
Vis kommentarer