Brug matematik - og pak verdens flotteste julepakker

Engelsk matematiker har gjort det umulige - brugt matematik til at beregne og lave den smarteste indpakning, du nogensinde har set

Skal der en formel til for at pakke julegaver? Ja, hvis den 'skal sidde i skabet', når pakkeriet er færdigt. (Foto: Katie Steckles via YouTube)
Skal der en formel til for at pakke julegaver? Ja, hvis den 'skal sidde i skabet', når pakkeriet er færdigt. (Foto: Katie Steckles via YouTube)

Hvem sagde, at matematik er tørt, kedeligt og ligegyldigt for det fleste?

Et kik på videoen længere nede i denne artikel dokumenterer, at matematik kan være både relevant og underholdende.

Matematik giver pæne pakker
På videoen har den engelske matematiker Katie Steckles kastet sig ud i den svære kunst at pakke julegaver.

Og vel at mærke ved at bruge matematiske principper, som får indpakningen til at blive både præcis og særdeles kreativ.

Her bruges der lige nøjagtig så meget papir, som pakken har brug for - og ikke en millimeter mere. (Foto: Katie Steckles via YouTube)
Her bruges der lige nøjagtig så meget papir, som pakken har brug for - og ikke en millimeter mere. (Foto: Katie Steckles via YouTube)
 

Metoderne er - når man først ser dem demonstreret - ganske enkle og lærerige for alle os, der godt ved, hvordan vores pakkeri ofte ender: med alt for meget papir og grimme hjørner.

God jul!

Se her, hvordan du pakker dine julegaver helt rigtigt. (video: Katie Steckles via YouTube)

Her kan du se, hvordan du pakker en julegave ind på 12 sekunder.